4 personer.
Du skal bruge:
Pastaret:
500g lammekød af lammebov
300 g frisk pasta
1/2 stk. knoldselleri
1 stk. rødløg
1 stk. squash
1/4 bdt. frisk timian eller 1 spsk. tørret timian
1 fed hvidløg
3 dl lamme/oksebouillon
Frisk blegselleri til pynt
1/4 spsk. planteolie
Sådan gør du:
- Skær fedt og sener af lamme boven.
- Skær derefter lange strimler af rent lammekød.
Pastaretten:
- Skræl og skyl knoldselleri og skær den i aflange strimler på
størrelse med lammet.
- Skyl squash og skær det i tynde skiver.
- Pil rødløget og hak det i kvarte stykker.
- Skyl timian godt og hak det fint, rødderne kan ikke
bruges.
- Pil hvidløget og pres det i en hvidløgs presser.
- Steg lammestrimlerne i olien i en gryde.
- Tilsæt selleri, squash, timian og løg i.
- Tilsæt bouillonen, lad retten stå og koge ind så lammet får en
god smag. Minimum 1 time.
- Når retten er klar sættes der en gryde med vand, lidt olie og
salt over til pastaen, da den er frisk skal den bare lige op og
koge.
- Når pastaen er kogt hældes vandet fra.
- Lammegryden vendes med pastaen og hvidløget vendes i.
- Hæld i et fad og pynt med friskskåret blegselleri.
- Brug evt. lidt parmesanost til toppen.
Tip: Man kan selv fremstille frisk pasta, der
findes mange opskrifter.
Udarbejdet af ” Simply Cooking” – Martin Haugaard