4 personer
Du skal bruge:
Wraps:
4 stk. tortilliawraps
2 stk. kyllingefileter
1 stk. rødløg
1 stk. gulerødder
½ stk. iceberg salat hoveder
1 stk. gul peberfrugt
Salt og peber
Dressing:
2½ dl letmælksyoghurt
1 spsk. karry
1/4 bdt. frisk persille
½ alm. løg
Sådan gør du:
Dressingen
- Sæt en tør pande over varmen, og kom karry på og brænd den af i
ca. 1 min til den begynder at ryge let ( Det giver en bedre smag –
det gælder alle tørrede krydderier).
- Kom den "brændte" karry op i en skål med yoghurten.
- Skyl persillen og pil løget.
- Hak persillen og løget fint.
- Rør det i dressingen og smag til med salt og peber.
Wrap
- Kyllingebrysterne grilles på grillpande eller steges på alm.
pande.
- Når de er færdigstegt/grillet (ca. 7 min, på hver side – tjek
at de er gennemstegte) skæres de i lange tynde strimler. ½
brystfilet pr person.
- Skræl gulerødderne og skær dem i lange tynde strimler, på
størrelse med tændstikker.
- Skyl peberfrugterne samt iceberg og pil løget.
- Skær peberfrugter, icebergsalat og løg i tynde strimler.
- Læg fyldet, gulerod, peberfrugter, icebergsalat, rødløg og
kylling og dressing i wrapsene, og rul dem sammen og halver dem på
skrå.
Udarbejdet af " Simply Cooking" – Martin Haugaard