Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Sellerisovs

(4 personer)

Ingredienser

25 g smør eller margarine
3 spsk hvedemel
ca. 6 dl kogevand fra Kødboller
salt og peber
1/2 tsk revet muskatnød
1 lille selleri (ca. 400 g)
1-2 porrer (200 g)

Tilbehør: Kartofler


Fremgangsmåde

Smelt smørret eller margarinen, og rør melet i. Svits opbagningen i ca. 1 min. Tilsæt kogevandet lidt ad gangen, og pisk sovsen igennem. Smag til med salt, peber og muskat. 

Skræl sellerien, og skær den i små terninger. Flæk og skyl porrerne, og skær dem i tynde skiver. Læg selleristykker og porrer i sovsen, og kog dem møre, ca. 5 min. Læg bollerne i, og varm retten igennem.

Serveres til kartofler og kødboller.


Opskrift: Marianne Kastberg og Karen Hare