Anvendelse: Frikadeller, hakkebøf, lever mv.
Ingredienser
4 skalotteløg
1 tsk olie
1 1/2 spsk balsamico-eddike eller rødvinseddike
5 1/2 dl kraftig kalve- eller oksebouillon
3/4 dl hvedemel
1 dl vand
evt. lidt kulør
Fremgangsmåde
Pil og hak skalotteløgene, og svits dem i olivenolien,
uden at de tager farve. Hæld eddiken over, og lad det koge næsten
helt ind, før bouillonen tilsættes. Lad blandingen koge godt
igennem.
Jævn sovsen med melet rørt op i vand. Lad den koge op og derefter
simre i mindst 5 minutter, men gerne længere. Smag til med salt og
peber, og servér sovsen som den er, eller si skalotteløgene
fra.
Tips: Sovsen kan farves med kulør, men bruges balsamico-eddike, får
sovsen en lys brun farve.
Opskrift: Sandra Leigh Draznin