Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

27. marts 2007

Karens traditionelle brune sovs

Anvendelse: Frikadeller, hakkebøf, lever mv.

Du skal bruge:
15 g smør eller margarine
1/2 dl hvedemel
4 dl bouillon
kulør


Sådan gør du:
Brun smør eller margarine i en gryde.
Rør melet i fedtstoffet, og lad det stege under omhyggelig omrøring.
Når melblandingen er lysebrun, tilsættes bouillon i en tynd stråle, og der piskes godt. Dæmp varmen, og kog sovsen igennem ved svag varme i ca. 5 minutter.
Juster farven med kulør, og smag til med salt.


Opskrift: Karen Hare