(Snack/dessert/morgenmad til 4 personer)
Ingredienser
2 modne ananas
6 hele stjerneanis stødt i morter eller blendet i kaffemølle
200 g gylden rørsukker
2 dl vand
Fremgangsmåde
Skræl ananas med en kniv, halver og skær den i kvarte.
Skær den hårde stok af og kassér den. Skær ananas i super tynde
skiver og læg dem op i en skål.
Kom stjerneanis, rørsukker og vand op i en lille gryde. Bring
væsken i kog og lad det småkoge i 5 minutter eller indtil
konsistensen er som sirup. Hæld den kogende sirup henover ananas.
Spis solo eller sammen med yoghurt og müesli til morgenmaden. Eller
server med en klat creme fraiche, flødeskum eller is.
Tip
For at fremme smagen, marineres ananas natten over i
køleskabet. Frugter som mango, papaya, figner, ferskner eller
blommer, kan nemt bruges som et glimrende alternativ.
Opskrift: Kille Enna