Disse bollers fortrin er at de smager super godt og behøver
et minimum af tid at tilberede og så kan man helt lade være med at
have fingrene i dejen
Du skal bruge: (ca. 16 boller)
15 g gær
6 dl vand
1 tsk salt
1 dl surmælk fx yoghurt, A38, ymer eller andet
surmælksprodukt
300 g fint durummel fra Hven eller andet
durummel
4-500 g hvedemel med god bageevne fx
farina 00, Bornholmsk mel, Blue Star.
1 spsk. olivenolie.
Sådan gør du:
Gæren røres ud i vandet. Salt, surmælk og
durum røres grundigt ud med træske.
Hvedemelet tilsættes af to gange. Der røres til det er
sejt og tungt men stadig lidt klistret.
Rør olie i og dæk skålen (der skal være dobbelt så
stor som dejen) med plastfilm. Stil skålen i køleskabet og lad den
stå ca.8-12 timer (det kan være fra morgen til aften eller natten
over).
Læg bagepapir på en bageplade og tænd ovnen på
225°.
Rør forsigtigt i et hjørne af dejen så den falder
noget sammen og hvis den er meget klistret røres mere mel i, men
den skal stadig ikke kunne æltes med hænderne.
Form ca. 16 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej
op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på
bagepapiret med den anden.
Lad bollerne efterhæve i 10-20 min. og bag dem ved
225° i 15 min. til bollerne lyder
hult.
Tips til variation:
-
Erstat 100 g durum og 100 g hvedemel med fint
speltmel
-
Udelad surmælken hvis du ikke har
det
-
Udelad al durummelet, brug 100 g hvedemel
mere og kom 3 dl kogte speltkerner i dejen
-
Byt durum ud med fint speltmel
-
Byt durum ud med sigtemel
og
-
Kom 11/2 dl hakkede valnødder i, udelad durum
og erstat med halvt hvedemel og halvt grahamsmel
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen