8 stk.
Du skal bruge:
2 dl (150 g) tørrede kikærter
eller 1 lille dåse kogte kikærter (ca. 350 g)
125 g frisk spinat eller 75 g frossen hakket eller hel spinat
350 g durum hvede (6 dl)
2 dl lunken vand
¼ pk gær
1 spsk olivenolie
½ tsk groft salt
1 tsk olivenolie til at pensle med
Sådan gør du:
- Sæt kikærter i blød i fire gange så meget koldt vand som
kikærterne selv fylder i mindst 10 timer. Stil dem i køleskab.
- Skyl spinat blade i koldt vand til de er fri for jord. Kom dem
i en foodprocessor og hak dem fint. Kom mel i og hak det
sammen.
- Rør lunkent vand og gær sammen i en skål. Tilsæt olivenolie og
gradvis spinat- og melblandingen og salt. Ælt dejen glat og smidig.
Læg dejen i en skål og læg et rent viskestykke over. Stil dejen til
hævning ved stuetemperatur ca. 1 time.
- Ælt dejen igennem igen. Tril dejen til en pølse, og del den i 8
stykker. Tryk dem flade , og læg dem på bageplade med bagepapir.
Hæld kikærterne i en si og kasser iblødsætningsvandet. Fordel
kikærterne på brødene. Tryk dem let ned i dejen.
- Tænd ovnen på 225 ºC. Lad brødene hæve 30 min.
- Stil bagepladen i midten af ovnen. Bag ca. 15 min. Brødene er
færdigbagt, hvis det lyder hult, når man banker på undersiden af
den. Lad dem køle af på en rist.
Hvis kikærte-spinatbrødene ikke spises samme dag skal de opbevares
i køleskab.
Opskrift:
Katrine Klinken