Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk


5. december 2006

Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme er i bredeste forstand en fællesbetegnelse for lidelser i hjerte og blodkar. Den vigtigste årsag til hjertekarsygdom er åreforkalkning (aterosklerose), som opstår når der aflejres fedt i blodårerne, som siden hen bliver til kalk. Kredsløbet bliver altså dårligere.

Blodpropper forekommer når der sker en pludselig tillukning af en pulsåre. Når åreforkalkningen relaterer sig til hjertets kranspulsåre tales om iskæmisk hjertesygdom. Iskæmisk hjertesygdom øger risikoen for blodprop i hjertet og for hjertekramper.

Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme. Den største forebyggende effekt er fundet hos de personer, der er gået fra at være helt inaktive til at være moderat fysisk aktive. Motion påvirker blodets fedtindhold i gunstig retning og kan nedsætte blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk, ligesom risikoen for at udvikle for højt blodtryk er større hos personer, der ikke er fysisk aktive.



Vil du vide mere: