Under graviditeten bliver kroppen belastet mere end normalt.
Derfor er motion vigtigt, fordi det styrker knogler, muskler og
led. Fysisk aktivitet er desuden godt for humøret og velværet.
En god form ruster moderen til at klare fødslen, og barnet får
bedre betingelser i livmoderen. Samtidig er motion med til at
begrænse vægtstigningen og giver også en lavere risiko for fx
svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge.
Start de gode vaner
Gravide, der ikke tidligere har været fysisk aktive, kan
godt begynde at motionere, efter de er blevet gravide. Det er
selvfølgelig vigtigt, at de lytter til deres krop og starter på et
niveau, der passer til den enkelte.
Hvor meget fysisk aktivitet?
Mindst 30 minutter om dage ved et normalt
graviditetsforløb. Gravide med en kompliceret graviditet kan tale
med deres læge eller jordemoder om motionsniveauet.
Forslag til motion:
- Gåture i rask tempo
- Tag trappen
- Cykling
- Svømning og vandgymnastik
- Stavgang
- Styrketræning (øvelser, der udføres siddende)
- Graviditetsgymnastik
Motioner – men lyt til kroppen
Gravide, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten,
kan roligt fortsætte – eventuelt på et lidt lavere niveau. Man skal
føle velbehag ved bevægelse og afholde sig fra øvelser og
bevægelser, som føles ubehagelige.
Styrk ryg, mave og bækkenbund
En graviditet øger belastningen på ryg, mave og bækkenbund. Det er
derfor vigtigt at styrke disse muskler.
Ufrivillig vandladning (inkontinens) kan forebygges under og efter
graviditeten ved at træne bækkenbunden med knibeøvelser.
Gravide, der under graviditeten har problemer med ryggen eller
bækkensmerter, kan fx cykle, svømme eller dyrke vandgymnastik, da
det ikke belaster bækkenbunden og ryggen. Gravide, der er i tvivl,
kan tale med deres læge eller jordemoder.
Ikke alle motionsformer er egnede under en graviditet
Undgå:
- Tunge løft, der belaster bækkenbunden og ryggen
- Dykning pga. risiko for trykskader på fostret.
Pas på med:
- Aktiviteter med stor risiko for hårde stød på maven eller
voldsomme fald.