Det er vigtigt, at der sættes nogle mål for maden – både
konkrete og overordnede. Målene kan formuleres i en mad- og
måltidspolitik og i handlingsplaner.
De konkrete mål kan tage udgangspunkt i det, som er målt eller
analyseret. Det kan f.eks. besluttes at reducere forbruget af fede
mejeriprodukter med en procentdel eller helt at fjerne dem. Eller
man kan sætte et mål om at øge forbruget af frugt og grønt, f.eks.
at der som minimum skal være 150 g frugt og grønt pr. kunde.
Hvordan når I målene?
Begynd med små overskuelige tiltag. Det tager tid at ændre
vaner og tænke i nye madretter og tilberedningsmetoder. Alle i
kantinen skal involveres og engageres og have tid til at overveje
nye arbejdsgange.
Når målene er sat, skal det overvejes, hvordan man bedst opnår
dem. Hvordan kan de daglige rutiner ændres? Skal opskrifterne
ændres? Er der noget af maden, der kan tilberedes i en fedtfattig
udgave (f.eks. dressinger)? Skal sortimentet ændres, eller skal
prispolitikken?
Nye tiltag - hvad siger kunderne?
Tag udgangspunkt i kantinens kunder og de madretter, de kan lide.
Disse retter kan så gøres sundere. Ændringerne kan være skjulte og
ske lidt hen ad vejen, så kunderne langsomt vænner sig til det
nye.
Det kan også være, at ændringerne er så markante, at det er
nødvendigt at oplyse om dem. Det kan give modstand fra nogle i
begyndelsen. Det er en balancegang at indføre ændringer; det skal
helst ske uden at miste kunder, men på sigt vil de opleve
ændringerne som noget positivt – at kantinen tager et medansvar for
kundernes sundhed. Det kan f.eks. være en idé at minimere udvalget
af slik, mens sortimentet samtidig udvides af frisk frugt. I kan
også fjerne et fad med fedt kødpålæg og tilbyde et fad med udskåret
frugt.
Hvis der tilberedes nye og anderledes madretter, skal man være
forberedt på, at kunderne måske reagerer negativt. Det er ikke
sikkert, at nye retter falder i kundernes smag fra begyndelsen, men
tredje og fjerde gang vil det gå nemmere. Gamle vaner ændres ikke
natten over.