1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen
Voksne anbefales at spise 600 g frugt og grønt om dagen. Mellem
200-300 af de 600 g bør indtages i arbejdstiden.
Forslag til målsætninger:
- Der serveres mindst 150 g grønsager og 1, gerne 2 stk., frugt
pr. dag pr. kunde
- Frugt og grønt indgår i alle menu-tilbud og prispolitikken
tilskynder til valg af frugt og grønt.
- Hvis kantinen er ansvarlig for mødeforplejning, er frugt og
grønsager - gerne udskåret - et fast element.
- Desudenkan kantinen tilbyde at etablere en ordning med
firmafrugt på arbejdspladsen
2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
Det anbefales, at spise 200-300 g fisk om ugen. Dette kan
opnås ved at spise to hovedmåltider med fisk om ugen, eller ved at
spise fisk som hovedmåltid en gang, samt fisk som pålæg 4 gange om
ugen. Skaldyr gælder også som fisk.
Forslag til målsætninger:
- Hvis der serveres varm mad, består denne af fisk mindst én gang
om ugen.
- Ved buffetservering er der fisk på buffeten hver dag.
- Hvis der er pålæg, smørrebrød eller sandwichs, er der mulighed
for at vælge fisk hver dag.
3. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og
kød
Fedt bør højst udgøre 25-35 E% (=energiprocent) af det
daglige energiindtag. Heraf må mættet fedt maksimalt udgøre 10 E%.
Mættet fedt stammer fortrinsvis fra kød- og mejeriprodukter. En
tommelfinger regel for voksne er 25-30 g fedtstof om dagen, det
svarer til 2 spiseske fulde fedtstof.
Forslag til målsætninger:
- Fast fedtstof som smør og hårde margariner erstattes med
flydende olier i madlavningen.
- Brug af smurt fedtstof på smørrebrød og sandwich minimeres
eller elimineres.
- Der anvendes mejeriprodukter med et lavt fedtindhold: højst 0,5
g fedt pr. 100 g i mælk og 17 g fedt pr 100 g i ost. Syrnede
mejeriprodukter med højst 10 g fedt pr. 100 g anvendes i begrænsede
mængder. Federe mejeriprodukter serveres undtagelsesvist.
- Kød og kødpålæg bør som hovedregel indeholde max. 10 g fedt pr.
100 g.
4. Spar på saltet
Danskernes saltindtag kommer primært fra forarbejdede
fødevarer såsom brød, smør, ost, kød- og fiskeprodukter. En
undersøgelse af kantinemåltider viser, at salt-indholdet generelt
er for højt.
Forslag til målsætninger:
- Der vælges forarbejdede madvarer med så lavt saltindhold som
muligt, fx ved valg af pålægstyper og brød.
- Saltforbruget ved tilberedningen af kantinemaden begrænses så
meget som muligt, også salt fra forarbejdede fødevarer, specielt fx
bouillon, suppe- og sovsepulver/pasta.
- Det begrænses, at kunderne individuelt salter maden, fx ved at
reducere antallet af saltbøsser i kantinen.
5. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver
dag
Voksne bør spise ca. 500 g kulhydratrige fødevarer om
dagen, fordelt på brød, gryn, kartofler, ris og pasta. Desuden bør
man indtage 25–35 g kostfibre pr. dag.
Forslag til målsætninger:
- Menuerne inkluderer altid kartofler, ris, pasta, brød eller
lignende. Vælg de grove varianter, specielt
fuldkornsprodukter.
- Der er mindst 6 g kostfibre pr. 100 g i brød.
- Der tilbydes altid fuldkornsbrød og rugbrød - gerne ad
libitum.
6. Spar på sukker – især fra sodavand, slik og
kager
Sukker bør maksimalt udgøre 10% af det daglige
energiindtag. Det svarer til ca. 55 g for kvinder og ca. 70 g for
mænd. Et højt indtag raffineret sukker kan betyde, at sukkeret
erstatter indtaget af mere næringsrig kost, og at det samlede
energiindtag samtidig bliver for højt. Det er især læskedrikke og
mellemmåltider som slik og kager, der bidrager til danskernes
sukkerindtag.
Forslag til målsætninger:
- Kantinen bidrager ikke til brugernes sukkerindtag i hverdagen -
dog kan mad og drikke med et højt sukkerindhold serveres ved
særlige lejligheder.
7. Sluk tørsten i vand
Det daglige væskebehov på ca. 1½ liter bør dækkes af vand.
½ liter af væskebehovet kan dækkes af mager mælk.
Forslag til målsætninger:
- Der tilbydes nem og fri adgang til koldt kilde-/postevand i
kantinen og andre steder på arbejdspladsen.
- Drikkemælk indeholder højst 0,5 g fedt pr. 100 ml.
8. Spis varieret og i de rigtige mængder
Kantiner bør variere udbudet og tilberedningen af sunde og
ernæringsrigtige fødevarer og måltider fra dag til dag.
Y-tallerknen kan anvendes som model for et sundt måltid.
Y-tallerkenen angiver mængdeforholdene for et sundt måltid: 2/5 er
brød, kartofler, ris eller pasta, 2/5 er grøn-sager eller frugt og
1/5 er kød, fjerkræ, fisk, æg, ost eller sovs.
Forslag til målsætninger:
- Ved tallerkenservering af varmt måltid anvendes Y-tallerknen
som rettesnor.
- Buffeten indrettes, så kunderne ikke tilskyndes til at spise
for meget (fx ikke for store serveringsbakker og øser til sovse og
dressinger)
- Buffeten indrettes, så kunderne tilskyndes til at sammensætte
måltidet efter Y-tallerkenen. Frugt, grønt og brød kan fx fylde
meget i buffeten og placeres først, mens kød og oste placeres sidst
i buffeten.
- Kantiner og automater tilbyder sunde og mættende mellemmåltider
i passende portionsstørrelser i forhold til virksomheden.