Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk


24. april 2008

Hvordan gør man?

En mad- og måltidspolitik skal munde ud i konkrete handlingsplaner – ellers er der risiko for, at politikken bliver for fjern for medarbejderne, og så ender den bare med at samle støv i reolen.

Begynd med at formulere formålet med mad- og måltidspolitikken, og hvad man gerne vil opnå. Beskriv herefter de konkrete mål, som der skal arbejdes med. Jo mere konkrete målene er, jo nemmere er de også at bruge i det videre arbejde.

Sørg derfor for at gøre målene SMARTe. De skal være:

  • Specifikke – er målene konkrete?
  • Målbare – kan resultatet af målene efterfølgende måles?
  • Accepterede – er alle i arbejdsgruppen enige om målene?
  • Realistiske – kan de overhovedet lade sig gøre?
  • Tidsfastsatte – kan målene nås inden for den fastsatte tid?

En målsætning kan fx være, at flere får mulighed for at spise sundere, og at flere spiser frokost hver dag. Det tiltag kan gøres SMART således:

  • Om 6 måneder er en ny frokoststue indrettet med plads til alle ansatte.
  • Om 6 måneder har al kantinepersonalet fået efteruddannelse.
  • Om 6 måneder er udbuddet i kantinen blevet sundere efter retningslinjerne i mad- og måltidspolitikken.


Vil du vide mere: