Find ud af, hvilke holdninger der er til projektet på de
forskellige niveauer i virksomheden, fra den menige medarbejder til
ledelsen. Tag fx emnet op over frokost, på et fællesmøde eller i
samarbejdsudvalget, så du ved, om der er interesse for projektet
blandt dine kollegaer. Find ud af hvem der har lyst til at
involvere sig.
Mange måder at fremme sundheden på
Ambitionen om at fremme sund mad på arbejdspladsen kan
tage mange former. Måske er der nogle medarbejdere, der har lyst
til at gå sammen i en frokostklub, hvor de skiftes til at medbringe
sund mad til de andre i klubben? Eller måske foregår ændringerne på
et højere niveau, hvor man fx ønsker at ændre udbuddet i
kantinen?