Der er tre ting, som har indflydelse på, hvilke mælketyper der
anbefales hvornår:
- Barnet skal have energi nok. Fedtet fra mælken er en god
energikilde til små børn.
- Barnet bør ikke få for meget protein. Komælk indeholder mere
protein end modermælk og modermælkserstatning. Desuden indeholder
nogle surmælksprodukter særligt meget protein.
- Barnet skal have jern nok. Mælk indeholder ikke ret meget jern.
Hvis barnet drikker for meget mælk, får det måske for lidt af andre
fødevarer og dermed for lidt jern
Ud over at fedtet i mælken de første år bidrager til, at barnet
får energi nok, er mælk livet igennem en vigtig kilde til
næringsstoffer som protein, vitaminer og især kalk, som bruges til
at opbygge og vedligeholde knoglerne.
Nordiske anbefalinger
Anbefalingerne bygger på såvel de Nordiske Næringsstofanbefalinger
(NNR) og anbefalinger fra Fødevareinstituttet. Ifølge
Fødevareinstituttets kostundersøgelse "Danskernes Kostvaner" er
mælk den væsentligste kilde til kalcium i danskernes kost.
Fødevareinstituttet har med udgangspunkt i den danske madkultur, og
hvor meget kalcium der er i de forskellige fødevarer regnet sig
frem til, at ½ liter magert mælkeprodukt er en passende
mængde.
Barnets mælk og mælkeprodukter fra det er
nyfødt
| Alder |
Mælketype |
| Under 6 måneder |
Modermælk, modermælkserstatning |
6-9 måneder |
Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og
surmælksprodukter af sødmælk |
| 9-12 måneder |
Modermælk, modermælkserstatning, større mængder sødmælk og
surmælksprodukter af sødmælk |
| 1-3 år |
Letmælk og surmælksprodukter af letmælk
|
| Over 3 år |
Fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og
kærnemælk,samt surmælksprodukter af samme slags
|
Sojadrik, risdrik og havredrik
Sojadrik, risdrik og havredrik har intet med mælk at gøre
og kan hverken anvendes som modermælkserstatning eller fuldgyldige
alternativer til komælk. Sojadrik har nogenlunde samme
proteinindhold som komælk, men et lavere naturligt indhold af
vitaminer og mineraler. Soja er rig på isoflavoner, som er stoffer,
med svage østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed om kort-
og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den
tidlige barndom, både hos drenge og piger.
Sojadrik
Sojaddrik kan tidligst anvendes fra 2'års alderen, forudsat at
barnet spiser varieret og vokser normalt. Den kan dog i små mængder
indgå i madlavningen fra 1'års alderen. Nogle typer sojadrik er
tilsat kalk og indeholder lige så meget kalk som komælk - det kan
læse på varedeklarationen.
Risdrik og havredrik
Risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein og har ikke
noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Disse produkter
kan derfor hverken bruges som erstatning for mælk eller
modermælkserstatning. I mindre udstrækning kan de dog bruges i
madlavningen til mælkeallergikere, fx i sammenkogte retter eler
sovse.