Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk


23. januar 2010

Ældre

For langt de fleste gælder det, at sund kost og fysisk aktivitet - også i en sen alder - er med til at bevare et godt helbred. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundt og bevæge sig mere.

Ældre med god appetit skal spise som alle andre voksne, nemlig følge "de 8 kostråd".

Både undervægt og overvægt kan have konsekvenser for helbredet og for, hvordan du selv klarer din hverdag som ældre. Det er vigtigt at holde øje med din vægt. Vej dig derfor fx en gang om ugen og grib ind i tide, hvis vægten pludselig begynder at falde. Her på siden er gode råd til hvad du kan gøre, hvis du har tabt dig, lidt eller meget.

Spis god og næringsrig mad
Ældre adskiller sig ofte fra yngre ved at spise mindre mængder mad. Derfor skal maden være god og næringsrig. Den skal indeholde lige så mange vitaminer og mineraler, som den større portion, man spiste som ung. Hvis man følger de 8 kostråd, får man en kost med mange vitaminer og mineraler.

Det er vigtigt at drikke rigeligt
Nogle ældre har svært ved at føle tørst. Derfor er det særligt vigtigt for dig at holde øje med, hvor meget du drikker. 1½ - 2 liter om dagen sikrer, at du får væske nok. Drik et glas frugtjuice, ½ liter mager mælkeprodukt, ½ liter kaffe/te og resten som vand.

Vær opmærksom, hvis du taber dig
Hvis du taber dig, kan der være behov for særlige, individuelle kostråd. Det er en god idé at tale med sin læge. Oftest vil man blive anbefalet en kost, der er mere rig på fedt og på protein, og som fordeles over flere måltider. 

Motion bevarer helbredet
Motion er vigtigt – specielt for ældre. Jo mere muskelvæv, kroppen indeholder, desto bedre kan man fungere fysisk og dermed klare sig selv og de daglige gøremål.

Vil du vide mere: