6. juli 2009
Registrerede kosttilskud
Alle nye kosttilskud, uanset sammensætning, skal registreres
til den lokale fødevareregion senest samtidig med markedsføringen
af produktet.
Hensigten med registreringen er at indsamle
information for at lette overvågning og kontrol. Det er vigtigt, at
være klar over, at produktet ikke nødvendigvis er lovligt, blot
fordi det er registreret.
En registrering af et produkt er ikke en
godkendelse af produktet.
Det er virksomhedens ansvar, at sørge for at de kosttilskud, som
den ønsker at markedsføre, er lovlige og ikke er farlige.
Fødevarekontrollen udfører stikprøvekontrol og kan derfor ikke
kontrollere alle registrerede kosttilskud.
På Fødevareministerens initiativ er der fremlagt et lovforslag til
ændring af fødevareloven, således at registrerede kosttilskud kan
offentliggøres.
Under punktet 'Søg efter registrerede kosttilskud' kan du søge i
registret over registrerede kosttilskud.