De fleste kosttilskud markedsføres med en eller flere
oplysninger (anprisninger) om bestemte effekter eller virkninger.
Der er regler for, hvilke anprisninger man må bruge og hvornår, man
må bruge dem.
Ernæringsanprisninger
Reklamer for kosttilskud, der antyder, at produktet har
gavnlige egenskaber, fx på grund af indholdet af et bestemt
næringsstof (eksempelvis omega-3 fedtsyrer), kaldes
ernæringsanprisninger.
Ernæringsanprisninger er budskaber, der indikerer, at en fødevare
har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et
konkret indhold eller fravær af energi, næringsstoffer eller andre
stoffer.
Eksempler på ernæringsanprisninger er:
- Sukkerfri
- Højt fiberindhold
- Indeholder omega-3 fedtsyrer
Det er kun tilladt at bruge de ernæringsanprisninger, der er
godkendt i EU, fordi de er vurderet at være dokumenteret. Se de
tilladte ernæringsanprisninger i anprisningsforordningens bilag.
Sundhedsanprisninger
Markedsføring af kosttilskud, der oplyse om en sammenhæng mellem
indtag af produktet og produktets effekt på sundheden, kaldes
sundhedsanprisninger.
Sundhedsanprisninger er budskaber, der fortæller noget om, at der
er en sammenhæng mellem et indtag af et produkt og produktets
effekt på sundheden.
Eksempler på sundhedsanprisninger er:
- Calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af
knoglerne.
- Plantesteroler har vist sig at sænke kolesterolindholdet i
blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til
udvikling af koronar hjertesygdom.
Det er som udgangspunkt alene tilladt at anvende
sundhedsanprisninger, som er godkendt i EU, og som er vurderet
dokumenteret. Lister over tilladte anprisninger er under
udarbejdelse og der vil derfor kunne forekomme lovlige
anprisninger, som ikke er opstillet på de foreliggende lister over
godkendte sundhedsanprisninger.
Endnu er kun få sundhedsanprisninger blevet godkendt, men det
forventes, at der i de kommende år vil blive godkendt en række
sundhedsanprisninger. Du kan på
EU-Kommissionens hjemmeside finde
sundhedsanprisninger, som allerede er blevet godkendt eller
afvist.
Bemærk:
Det er forbudt at anvende angivelser om, at en fødevare kan
forebygge, lindre eller helbrede sygdomme eller
sygdomssymptomer.
Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige
oplysninger, som kan gives i forbindelse med markedsføringen af
fødevarer, herunder også kosttilskud. Al markedsføring inklusive
logoer, billeder, symboler og varemærker, der reklamerer for en
ernæringsmæssig eller sundhedsmæssig egenskab ved et produkt eller
ved produktets effekt på sundheden, er ernærings- eller
sundhedsanprisninger.
Reglerne for ernærings- og sundhedsanprisninger er ganske komplekse
og det kan være meget svært at gennemskue for den enkelte
forbruger, om en bestemt anprisning er lovlig eller ej. Overordnet
kan man sige, at en anprisning ligesom al øvrig markedsføring og
reklame skal være specifik og korrekt. Uspecifikke, uklare eller
meget generelle anprisninger, som fx anprisningen 'godt for maven',
er som udgangspunkt ikke lovlige med mindre, det fx ved siden af
angives mere specifikt, hvilken funktion det drejer sig om.
Anprisninger må heller ikke vildlede forbrugeren til at tro, at man
opnår en effekt ved indtag af et bestemt produkt, hvis der ikke er
videnskabelig dokumentation for det.
Ernærings- og sundhedsanprisninger skal overholde EU
regler
Brugen af ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af
kosttilskud er frivillig, men hvis de anvendes, skal de overholde
EU-reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger. Du kan på
Fødevarestyrelsens hjemmeside læse mere om
reglerne for ernærings- og sundhedsanprisninger.