Forældrene skal have tillid til planlægningen, og børnene skal
synes, at det er sjovt at bevæge sig.
Spred den gode nyhed og brug tid på at formidle de positive
forandringer ud til interne og eksterne aktører omkring skolen.
Følgende ideer kan inddrages:
- Fortæl kommunen om den nye politik.
- Fortæl på forældremøder og i andre sammenhænge, hvordan de nye
aktiviteter giver eleverne bedre bevægelsesmuligheder, og hvilke
forandringer det giver i hverdagen.
- Tænk på at politikken skal være synlig. Brug skolens
hjemmeside, opslagstavler m.m.
- Plakater og pjecer.
- Skriv om de nye aktiviteter og de mange fordele, på skolens
hjemmesiden eller et nyhedsbrev.
- Indlæg i lokale aviser og/eller skoleblad, nyhedsbrev og lokal
TV.
- Fortæl nye lærere, forældre og børn om politikken.
- Lav forskellige små events gennem året, der har fokus på
bevægelse med udgangspunkt i politikken samt små konkurrencer.
- Lav aktiviteter sammen med den lokale idrætsforening og /eller
SFO og fritidshjem.
- Markering af "Motionsdagen".
- Temadage/uger.
De mange gode historier forbedrer skolens image og giver en
stolthed over at være med til at gøre en forskel. Træder en af
nøglepersonerne ud af projektet gør den store synlighed det nemmere
at engagere nye interesserede.
Evaluering – vejen til forbedring
Slutteligt er det en god ide, hvis der i politikken også står,
hvornår og hvordan den holdes ved lige og opdateres og hvem, der
har ansvaret for det. Succeskriterierne er gode, hvis man vil
efterse, om man har nået de mål der er opstillet og om de forslåede
aktiviteter også virker efter hensigten.
Kun ved at følge op og evaluere på de aktiviteter I igangsætter på
skolen, kan I ændre og udvikle på det I gør.