Valget at ordning afhænger af hvilke
køkkenforhold, der er på skolen, ønsker og interesser på skolen
samt hvilke kommunale beslutninger der er truffet.
Hvor skal maden tilberedes
Maden kan produceres på skolen eller i et eksternt køkken,
eksempelvis hos et cateringfirma eller på et plejehjem. Hvis maden
laves på skolen kan eleverne i større eller mindre grad deltage i
planlægning, tilberedning og salg, og ordningen kan med fordel
indgå som et aktiv i skolens undervisningsaktiviteter.
Bestilling og salg
estilling og salg af mad kan organiseres på mange forskellige
måder, ligesom måltidet med fordel, kan arrangeres på forskellig
vis, bl.a. afhængigt af elevernes alder. Det har alt sammen
betydning for den fysiske indretning af både madtilbuddet,
spisemiljøet samt den mængde af tid der er behov for at afsætte til
de forskellige aktiviteter.
De fire S'er
Uafhængig af hvilken model der vælges, anbefaler Fødevarestyrelsen,
at skolemaden bygger på de fire s´er
- Smil. For at give børnene mere lyst til at
spise maden, skal den serveres med et smil
- Samvær.Børnene skal kunne lide at hente maden,
og det skal være hyggeligt at spise sammem.
- Smag. Den gode smag er afgørende, men alle fem
sanser er vigtige, for også syn og lugt har betydning for vores
lyst til maden.
- Sund. Maden skal naturligvis være sund, og bør
følge Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund skolemad.
Her på siden kan du læse om muligheder og begrænsninger ved de
forskellige måder at organisere madordninger på. Ligeledes er der
input til hvordan skolemaden bygger på de 4 ovenstående s´er.