Undersøgelser viser, at især de ældste elever har tendens til at
droppe morgenmaden. Tilmed er det ikke alle SFO’er der tilbyder mad
om eftermiddagen. Det giver en risiko for, at mange af børnene er
sultne og føler sig trætte, og dermed får en større trang til at
spise usundt. Derfor er det meget centralt med et sundt og
tilstrækkeligt stort frokostmåltid.
Fristende tilbud om sund mad på skolen
Ældre elever har en tendens til at miste interessen for madpakker,
og blive mere og mere fristet af at gå udenfor skolen og købe deres
frokost. Oftest er madtilbuddet ”på gaden” ikke af god
ernæringsmæssig kvalitet, da den indeholder for meget fedt, salt og
sukker. Det er derfor vigtigt, at der er et attraktivt og sundt
alternativ til madpakken på skolen.
Kold og varm mad er lige sundt at servere midt på
dagen
Varme/lune retter giver mulighed for variation, fordi de ofte
indeholder andre produkter end brødmåltiderne. Den kolde mad giver
mulighed for at servere rugbrød, som er en af de mest fiberrige
madvarer i danskernes kost.