20. maj 2010
Forvaltning
Skoler og børneinstitutioner er gode arenaer for
sundhedsfremmende aktiviteter. Her er der hjælp til, hvordan
forvaltningen kan gribe opgaven an.
Teksterne her under ”forvaltning” henvender
sig til dig, som arbejder i kommunens børn og unge forvaltning.
Teksterne fungerer som en guide til systematisk procesarbejde med
området mad, måltider og bevægelse i skoler og børneinstitutioner,
hvor dokumentation og evaluering er blevet vigtige elementer.
Få hjælp til processen af Alt om kost
rejseholdet
Kommuner kan få hjælp til processen med at skabe sunde mad og
bevægelsesvaner i skoler og børneinstitutioner. Rejseholdet er
fordelt over hele landet, har et godt kendskab til lokalområdet og
deres rådgivning er gratis.
Et ledelsesmæssigt ansvar
For at skabe en vellykket mad-, måltids- og/eller
bevægelsespolitik, så er det afgørende, at ledelsen tager ansvar.
Det drejer sig både om den politiske ledelse, ledelsen i kommunens
forvaltning samt ledelsen i institutionen.
Ledelsesansvar kombineret med en god dialog med interessenterne
bidrager til at skabe den fornødne opbakning og det medejerskab,
der er så afgørende for succes.