Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

15. september 2010

Glad mad i børnemaver

’Glad mad i børnemaver’, henvender sig til både voksne og børn i daginstitutionerne.

Børnehaver og vuggestuer kan nu få hjælp og inspiration til, hvordan de selv kan lave lækker og sund mad til deres børn. ’Glad mad i børnemaver’ er et opslagsværk til institutionernes madprofessionelle med:
  • madplaner, der følger de 4 årstider
  • opskrifter, der er ernæringsberegnede og tilpasset vuggestue- og børnehavebørn
  • hjælp til planlægning
  • forslag til, hvordan du kan inddrage børnene 
  • seks små bøger om madens historie fra jord til bord, som både børn og pædagoger kan få glæde af

Over 100 opskrifter
Materialet til de madprofessionelle er bygget op over de danske sæsoner med en uges madplan for hver af de fire årstider. De over 100 opskrifter er udviklet i samarbejde med køkkenprofessionelle, der dagligt tilbereder mad til børn i daginstitutioner. Alle opskrifter er testet og godkendt af børn og voksne i daginstitutioner.

Glad mad i børnemaver kan købes
Materialet kan downloades her i højre kolonne eller købes i trykt udgave på Komiteen for sundhedsoplysnings hjemmeside  for 150 kr. plus administrationsomkostninger.

Med Ruth og Rasmus gennem madens verden
I de små bøger møder børn og pædagoger Ruth og Rasmus. De to børn går på opdagelse i madens verden og gennem de seks bøger oplever de, hvor fuldkorn, fisk, kød, frugt, grønt, mælk, ost, æg og kylling kommer fra. Og de ser, hvordan råvarerne kommer fra jord til bord. Hver bog slutter af med en opskrift, hvor børnene kan være med til at tilberede retterne.

6 bøger om madens historier

Billede
Madens historie om fuldkorn
En lille bog til børnehavebørn om kornets rejse fra det såes på marken til det bearbejdes til gryn, mel og brød - den mad vi spiser.
Billede

Madens historie om frugt, grønt og kartofler
En lille bog til børnehavebørn der beskriver hvordan kartofler, tomater og æbler plantes, vokser og bearbejdes inden de kommer ud i butikkerne og bliver solgt som mad.
Billede Madens historie om fisk
En lille bog til børnehavebørn, der beskriver, hvordan fisk fanges, bearbejdes og sælges som mad.
Billede Madens historie om æg og kylling
lEn lille bog til børnehavebørn, der beskriver, hvordan kyllinger produceres og bearbejdes og hvordan æg produceres så vi kan spise dem.

Billede Madens historie om mælk og ost
En lille bog til børnehavebørn, der beskriver, hvordan mælk bliver produceret og forarbejdet til diverse fødevarer mælk, ost, yoghurt.
Billede
Madens historie om kød
En lille bog målrettet børnehavebørn der fortæller, hvordan bl.a. grise, kør opdrættes og bearbejdes til kød vi spiser. 


Kontakt
Fødevarestyrelsen projektleder og ernæringsfaglig medarbejder  Maria Haukrogh 7227 6687 eller Helle Køngerskov 7227 6679.