Når du planlægger det større mellemmåltid til om eftermiddagen
anbefaler Fødevarestyrelsen at mellemmåltidet sammensættes af
madvarer fra nedenstående grupper:
- Brød, gryn og kartofler, ris, pasta
- Fisk, kød, æg, ost, mælk
- Fedtstoffer
- Frugt og grønt
Brød
Varier brødgruppen mellem fuldkornsrugbrød, fuldkornsbrød og lysere
brødtyper uden fuldkorn. Brødet kan suppleres eller erstattes med
f.eks. ris, pasta eller kartoffelsalater.
Varier smørepålægget mellem forskellige fedtstoffer, fx
plantemargarine, pålægstyper fx leverpostej, mager friskost eller
en sammensætning, fx torskerognssalat sammensat af fiskepålæg og
mayonnaise.
Smørelse på brødet
Brødet kan serveres med en smørelse. Her kan du vælge den nemmeste
løsning, fx plantemargarine, leverpostej samt mager friskost, eller
en mere tidskrævende løsning, hvor du blander fedtstof og pålæg, fx
en pålægssalat (tun-, makrel- eller torskerognssalat), spread (med
kylling) m.m.
Afvekslende kan du fx tilsætte fedtstof til dejen og derved gøre
mellemmåltiderne mere overskuelige for både børn og pædagogisk
personale. Bag fx müsliboller, fiberboller med tranebær og nødder,
Æble-gulerodsboller med mandler, fuldkorns-snegle, vegetarpizza
m.m. Her er brød- eller bolledejen tilsat olie, blendede
fedtholdige kerner eller nødder.
Brød-, fedtstof- og/eller pålægsgruppen suppleres med frugt- og
eller grønsager, som varieres alt efter sæson.
Mælk
Hvis din institution vælger ikke at tilbyde børnene mælk eller
mælkeprodukter i løbet af institutionsdagen, er det vigtigt at give
forældrene besked, da forældrene derved får mulighed at gøre det
derhjemme.