Uhygge og gys
Ordet halloween er en sammentrækning af ordene all-hallows-evening.
I USA er halloween nærmest et karneval som vores fastelavn blot
tilsat gys og uhygge. Børnene klæder sig ud i uhyggelige kostumer
som hekse, vampyrer, spøgelser eller monstre og der spises mad, som
helst skal ligne og kaldes ting som "menneskeøjne", "babyfingre"
eller "smeltede hjerner".
Hyldest til guderne
Allehelgensaften har rødder mere end totusinde år tilbage,
hvor kelterne hyldede guderne ved at fejre overgangen til vinter
den 1. november.
Kelterne mente, at aftenen og natten før den første vinterdag –
altså den 31. oktober – var et særligt magisk tidspunkt, hvor
afdøde kunne vende tilbage til de levende eller onde ånder og hekse
komme på besøg. Da kristendommen kom til Europa blev kelternes
ritual ændret til at være den dag, hvor man fejrede alle de
katolske helgener – deraf navnet.
Græskarmanden
Den halloweentradition, som de fleste danskerne nok kender bedre
end nogen anden, er græskarlygten eller græskarmanden, hvor et
græskar udhules, skæres ud som et ansigt og bruges som
dørdekoration med en lygte eller et stearinlys i. Traditionen
kommer fra irsk folklore og sangsagnet fortæller, at lygten i sin
tid blev lavet af en roe.
Særlige halloween måltider
Allehelgensaften har også haft sine egne særlige måltider. Fyldet
fra de udhulede græskar bliver i Amerika ofte brugt til at lave
græskartærte af. Det kan også bruges til suppe, ligesom kernerne
kan ristes.
I gammel tid spiste man i Sydeuropa kun kold mad, for at svale de
afdøde i skærsilden. Også hirsegrød var i gammel tid
allehelgensaftens spise med en fortælling om, at man ville frelse
lige så mange sjæle, som man spiste korn.