Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

3. marts 2011

De største motionsaktiviteter

Gåture, fitness, cykelture, løb og gymnastik er de 5 mest dyrkede motionsaktiviteter i Danmark.

Gåture er klart den mest udbredte motionsform idet 68 % af alle voksne danskere (15-75 år) dyrker den i løbet af en uge. Fitness, der omfatter styrketræning, aerobic, spinning m.m., dyrkes af 7 % i løbet af en uge. De resterende tre motionsformer dyrkes af henholdsvis 7 % for cykelture, 5 % for løb og 4 % for gymnastik.

De næste 5 på listen
Efter de fem største kommer svømning, der i løbet af en uge dyrkes af 3 % af befolkningen, dans (2 %), fodbold (2 %), yoga/afspænding (2 %) og bowling/billard/petanque (1 %).

De populære motionsformer dyrkes primært individuelt og kan passes ind i en travl hverdag. Hvilket er med til at øge deres popularitet.

Hvad med børn og unge?
Sport eller motion dyrkes regelmæssigt af 84 % af danske børn og unge (7-15 år). Fodbold, svømning og gymnastik de 3 mest populære idrætsaktiviteter. Desuden har trampolin, rulleskøjter og spejder fundet vej til listen.
De 10 mest populære idrætsaktiviteter blandt børn (i prioriteret rækkefølge): Fodbold, svømning, gymnastik, trampolin, motionsløb, rulleskøjter, håndbold, vandreture, badminton og spejder.

Vil du i gang?
Følg menuen til venstre, hvis du vil læse mere om de 5 store idrætsgrene og blive inspireret til selv at komme i gang med dem.



Kilder
- Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning 2003-2006, DTU Fødevareinstituttet, december 2009. Selvrapporterede data fra 2200 voksne danskere i alderen 15-75 år.
- Danskernes Motions- og Sportsvaner2007, Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Både voksne og børn, 2000 respondenter mellem 7-15 år.



Vil du vide mere: