Man kommer let til at spise alt for meget, også fordi der er alt
for mange kalorier i en portion, i forhold til hvad vi har brug for
i løbet af en dag. Det vil sige, at spiser man fx en hel pizza
eller en burgermenu har man fået så meget energi ved måltidet, at
der ikke er plads til at spise ret meget mere mad i løbet af en
dag.
DTU Fødevareinstituttet har i 2006 analyseret fastfood købt på
gaden, f.eks. pølser, pizza, burger og pitabrød med fyld.
Undersøgelsen viser, at det meste fastfood er for fedt og for salt,
og fattigt på sunde stoffer som vi f.eks. får fra frugt og grønt,
groft brød og mælk. De nyeste produkter, der også inkluderer nogle
sundere alternativer, er ikke med i undersøgelsen.
Tips
Ofte vælger forbrugerne fastfood, fordi det skal gå hurtigt. Her er
nogle råd, du kan følge:
- Vælg nøglehulsmærkede færdigretter og sandwich i supermarkeder
og kiosker. Det kan f.eks. være frossen pizza, lasagne,
forårsruller, pastaretter og klassiske gryderetter.
- Spis ikke for store portioner – del f.eks. en pizza fra det
lokale pizzeria eller vælg en pitasandwich.
- Spis ikke fast food købt på gaden for ofte – 1-2 gange om
måneden.
- Undgå friturestegte retter – f.eks. pommes frites,
fiskefiletter, kyllingenuggets, indbagte rejer og
blæksprutteringe.
- Når du er på pizzeria eller grillbaren, så bed om halvt så
meget ost på pizzaen, mindre dressing, salt, mayonnaise og
remoulade.
- Drop sodavanden og drik vand til.
- Generelt handler det i øvrigt om at spise efter de 8 kostråd.
Gør du det, har det ikke den store ernæringsmæssige betydning, hvis
du kun spiser fastfood ca. en gang om måneden.
Noget er værre end andet
Fastfood købt ”på gaden” indeholder altså mange kalorier, men nogle
af produkterne er værre end andre, hvad angår energiindhold. Når
man udtrykker energiindholdet pr. 100 g, kan man sammenligne på
tværs af produkter og se hvilke produkter, der er de mest
energitætte.
Det er dog vigtigt også at se disse tal i forhold til
portionsstørrelserne, idet en pølse typisk vejer omkring 70g og en
pizza kan veje mere end 550g. Man vil derfor spise langt mindre
energi ved at spise en pølse sammenlignet med en hel pizza.
Energiindholdet pr. 100g af produkterne kan opdeles i lavest,
mellem og højest energiindhold.
Lavest energiindhold:
Pitasandwich ligger lavest med energiindhold på 550–940
kJ/100g.
Mellem energiindhold:
Burgere, sandwich, dürumruller, grillkylling og forårsruller ligger
på et energiniveau mellem 870-1080kJ/100g.
Højest energiindhold:
Pølser (1080-1320 kJ/100g) og fiskefilet, pølsemix,
kebabmix, kyllingenuggets og pommes frites (1170-1330 kJ/100g) samt
pizza (943-1373 kJ/100g) ligger højest.
Generelt er alle produkterne dog meget energitætte, sammenlignet
med danske nationalretter f.eks. frikadeller med stuvet hvidkål og
kartofler, hakkebøf med sovs og kartofler eller spaghetti med
kødsovs. Disse retter indeholder omkring 600 kJ/100g, mens
fastfoodprodukterne typisk indeholder mellem 800-1400 kJ/100g.