DTU Fødevareinstituttet gennemfører jævnligt undersøgelser af
danskernes kostvaner. Undersøgelserne viser bl.a. at over en
periode fra 1995 til 2008 er vores måltidstraditioner præget af
stabilitet. Det er i modsætning til f.eks. USA og England, hvor der
har været en vækst i forbruget af færdigretter og i
udespisning.
Det er forsat overvejende kvinder, der har hovedansvaret for
madlavningen i husstanden (64 %), men lidt flere mænd er kommet på
banen i løbet af perioden. I undersøgelsen svarer 85 %, at hele
familien spiser aftensmad sammen mindst 5 dage af ugen, og
tendensen er en stigende andel siden 1995.
Færdigretter
I gennemsnit bruger danske husstande ca. 50 minutter på hverdage
til at lave mad. Danskernes forbrug af færdigretter er beskedent,
og også her ses kun mindre ændringer i perioden. Flere voksne
danskere benytter færdigretter en gang imellem, idet 17 % spiser
færdigretter mindst en gang om ugen. Samtidig svarer de fleste
danskere, at de prioriterer et hjemmelavet måltid med friske
råvarer meget højt. Cirka hver femte svarer, at de aldrig spiser
færdigretter. Delvist tilberedte retter er langt mere populære, og
benyttes af mere end halvdelen af husstandene mindst en gang om
ugen.
Alder har stor betydning for forbruget af færdigretter. De
19-24-årige spiser oftest færdigretter, mens de ældste (dvs. over
65 år) spiser mindst hyppigt. Husstandens sammensætning har også
betydning for forbruget af færdigretter, blandt de 25-34-årige
enlige, spiser 39 % færdigretter mindst en gang om ugen.
Udespisning
Udespisning har også et begrænset omfang: Otte ud af ti husstande
har spist deres seneste aftensmåltid hjemme, og kun 5 % har spise
det ude (på restaurant, pizzeria, cafe, burgerbar og lign.) 5 %
siger de går på grillbar eller pølsevogn mindst 5 gange om måneden,
3 % at de går på pizzeria og 2,5 % på restaurant mindst 5 gange om
måneden. Der er kun sket en lille stigning over tid. Selvom pizza
er kommet ind blandt danskernes favorit-retter, så er det
tilsyneladende ikke på pizzeriaet de spiser deres pizza, men hjemme
i stuen. Det er de 15-24-årige, der hyppigst spiser pizza.
Aldersgrupper
Resultaterne viser, at det er livsfaser, dvs. kombination af alder
og husstandens sammensætning – snarere end generationer, der
betyder noget for måltidsvaner og holdninger. De unge er de mest
foranderlige i vaner. De bruger mindre tid på madlavning, spiser
flere færdigretter og oftere ude. Det er udtryk for en ung
livsstil, hvor man bor alene og ikke har etableret familie. Med en
sådan livsstil er der ikke meget motivation for at tilberede et
hjemmelavet måltid.
Kilde: ”Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation
og barrierer for at spise sundt 1995 – 2008”, DTU,
Fødevareinstituttet, juni 2009