Er der en lille prinsesse i familien, skal hun
naturligvis have en rigtig prinsessefest.
Og hvordan ved du så, om det er en ægte lille prinsesse, der har
fødselsdag? Du kender hende i første omgang på, at hun elsker
lyserødt og guld, hjerter, pæne kjoler og sminke.
En ægte prinsesse gider ikke bare sove på en ært - det er for
kedeligt. Nej, rigtige prinsesser vil gerne spise fin og lækker mad
og lege prinsesselege. Og måske er der også nogle riddere med til
festen?