Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

4. november 2010

Kanel

Storforbrugere af kanel bør begrænse brugen

En nylig publiceret norsk undersøgelse viser, at storforbrugere af kumarin bør begrænse indtaget af dette stof. Kumarin er en naturlig bestanddel af kanel og det bør man være opmærksom på.

Moderate mængder af kanel anses ikke som sundhedsskadeligt
Eksperter hos DTU’s Fødevareinstitut har kigget på konklusionerne af denne undersøgelse, og de understreger at moderate mængder af kanel ikke anses som sundhedsskadeligt. Den norske rapport viser, at det er sundhedsskadeligt for forbrugere at spise store mængder af kanel, som en del af deres faste hverdagskost. Kumarin kan give reversibel leverskade, dvs. at effekten forsvinder, hvis man holder op med at indtage kumarin (det kræver dog man ved, at kanel er årsagen).

Et stort forbrug af kanel kan f.eks. forekomme ved et stort indtag af kanelholdig te eller børn som får meget grød med kanel.
 
Helt små børn
Specielt udsatte er de helt små børn (1-2-årige), som regelmæssigt får grød fx ris-, havre- eller majsgrød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid.

Hvad kan du erstatte kanel med:

  • Revet eller moset modent, frisk frugt fx æble, pære, banan
  • Kogt frugtmos evt. tilberedt med lidt sukker, 10 g pr. 100 g frugtmos

Risengrød med kanelsukker
En ret som risengrød med kanelsukker kan selvfølgelig spises op til jul, hvor der er tradition for den, se eksempel nedenfor.

Eksemplet illustrerer, hvordan indtaget af kanel varierer afhængig af blandingsforholdet kanel vs. sukker og mængden der tilsættes risengrøden.
Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kanel til sin grød før den tolerable daglige indtagelse (TDI) for kumarin overstiges. TDI angiver, hvor meget en person kan indtage daglig af et stof gennem et helt liv uden at det medfører sundhedsskader.

Kanelsukker 1 tsk. = 4,5 gram  Kanel: gram  Sukker: gram  Blandingsforhold kanel vs. sukker 
 1 tsk.  0,225  4,275 Mild kanelsmag: svarende til ¼ tsk. kanel og 1 spsk. sukker 
 1.tsk. 0,45   4,05 Medium kanelsmag: Svarende til ½ tsk. kanel og 1 spsk. sukker 
 1 tsk.  0,9  3,6 Stærk kanelsmag: Svarende til 1 tsk. kanel og 1 spsk. sukker 

Børn i alderen 9-13 år med et stort dagligt forbrug af kanelholdig te kan på samme måde overskride grænsen for TDI for kumarin og anbefales at nedsætte forbruget, se eksempel nedenfor.

Aldersgruppe  Daglig mængde af kanelbaseret te i dl før TDI overstiges 
 9  årige  1,0 dl
 13 årige  1,5 dl



Vil du vide mere: