Der er flere former for vegetarer:
- Lakto-ovo-vegetar
Det er mest almindeligt, at vegetarer spiser både æg og mælk. De
kaldes lakto-ovo-vegetarer. Nogle spiser kun mælkeprodukter og
kaldes lakto-vegetarer, mens andre er veganere, som hverken spiser
æg eller mælkeprodukter.
- Veganer
Veganere spiser sædvanligvis heller ikke honning og bruger
i det hele taget ikke produkter fra dyr, som fx læder, silke, uld,
lanolin og gelatine. Kost-veganere spiser en vegansk kost, men
afstår ikke nødvendigvis fra at bruge læder og silke og andre
produkter fra dyr.
- Semi-vegetar
Semi-vegetarer er personer, der spiser mindre kød end
gennemsnittet. En semi-vegetar er dermed ikke vegetar.
- Pesco-vegetar
Pesco-vegetarer spiser fisk og fiskeprodukter og er derfor ikke
egentlige vegetarer.
Ordet pseudo-vegetarer bruges ofte af vegetarer til at beskrive
semi-vegetarer og pesco-vegetarer.
- Kosher
Kosher er et jødisk regelsæt for sammensætningen af maden. Kosher
er hverken vegansk eller vegetarisk.
Det kan sagtens lade sig gøre at sammensætte en vegetarkost, som
sikrer, at man får de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner.
Men vegetarkost er ikke automatisk sund mad. Vegetarer bør lige som
alle andre spare på fedt og sukker og sørge for at spise
varieret.
Hvorfor vegetar?
Der er mange forskellige årsager til, at mennesker vælger at være
vegetarer. De hyppigste er:
- Etiske, fx hensyn til dyrs ret til at leve.
- Religiøse.
- Sundhedsfordele.
- Hensyn til miljø og økologi.
- Hensyn til fordelingen af fødevarer i verden.