Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

13. maj 2011

Når du laver mad

En forholdsvis let måde at skære ned på dit saltforbrug er at stoppe med at tilsætte ekstra salt til maden under tilberedningen eller ved bordet. For de fleste udgør dette saltforbrug ca. 10 %, men for nogle helt op til 42 %.

  • Skær gradvist ned på det salt du tilsætter under madlavning. Du vil vænne dig til mindre salt og samtidig få andre smagsnuancer frem i maden.
  • Brug peber og andre krydderier i stedet for salt. Prøv det på fx pasta, pizza, fisk og supper
  • Brug friske urter og krydderier til pasta retter, grønsager og kød. Prøv hvidløg, ingefær, chilli og lime.
  • Prøv at bage eller svits grønsager som for eksempel rød peber, tomater, courgetter, fennikel, pastinak og squash for at frembringe en stærkere aroma.
  • Lav din egen fond til sovs i stedet for at bruge færdigblandinger eller vælg produkter med mindre salt.
  • Lav sovse af modne smagfulde tomater og hvidløg.
  • Bag indimellem dit brød selv, hvor du kan bruge mindre salt. Som en tommelfingerregel kan du tilsætte op til 1½ teskefuld salt pr kg mel (alle meltyper) i opskriften.
  • Spar på hvedebrødet fra bageren. Bagerbrød indeholder ofte mere salt end brød købt i supermarkederne, især hvedebrød.
  • Vælg kun en slags saltet kødpålæg til frokost. Vælg grønt i stedet fx avokado, kartoffel eller tomat.

Ved bordet

  • Smag på maden først for at se om det behøver mere salt inden du salter det.
  • Skær gradvist ned på det salt du tilsætter maden ved middagsbordet. Du kan vænne dig til mindre salte fødevarer uden at det går ud over smagsoplevelsen.


Vil du vide mere: