Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

30. april 2010

Hvornår er det økologisk?

Grønsager, korn og andre planter må sælges som økologiske, når jorden de gror i har været dyrket under økologiske forhold i tre vækstsæsoner.

Kød kan sælges som økologisk, når dyret har levet mindst et år under økologiske produktionsforhold. Dyr, der lever kortere tid end 1 år, skal enten være afkom af økologiske moderdyr eller være opdrættet efter økologiske regler fra de er få dage gamle.

Foder
Målet er, at alle dyr skal fodres 100% økologisk. Økologisk kvæg skal dog have mindst 90% økologisk foder, mens svin, høns og kyllinger skal have mindst 80% økologisk foder.

Økologisk foder må ikke tilsættes antibiotika, vækstfremmere eller konserveringsmidler. Foderet må heller ikke indeholde gensplejsede organismer. Det gælder også den ikke-økologiske del af foderet.

Mælk og æg
Økologisk mælk og økologiske æg kommer fra dyr, der har levet henholdsvis mindst 90 og mindst 60 dage under økologiske produktionsforhold.



Vil du vide mere: