Danskernes øvrige traditionelle madvaner bidrager ikke med nok
kalk til at få dækket vores behov. Tåler man ikke mælk og
mejeriprodukter, er det vigtigt, at man er opmærksom på at få
dækket sit kalkbehov på anden vis. Dette er især vigtigt, når det
gælder børn, der har brug for mikronæringsstoffer (vitaminer og
mineraler) og makronæringsstoffer (fedt, protein og kulhydrat) til
at vokse af.
Fødevarer med højt kalkindhold
De fødevarer, der ud over mælk og
mejeriprodukter, har et højt kalkindhold er bl.a. grønne
bladgrønsager (fx spinat, broccoli, grønkål), nødder, krydderurter,
småfisk som spises med ben, og rejer. Næringsstofindholdet i
forskellige produkter kan ses på hjemmesiden foodcomp.dk Her kan du
finde frem til produkternes indhold af kalcium, der er et udtryk
for kalkindholdet.
Spiser du ikke mejeriprodukter, og heller ikke så mange grønne
bladgrønsager eller andre fødevarer med højt kalkindhold, må du
vurdere, evt. i samråd med en diætist, om du bør tage et
kosttilskud
Mælk, allergi og intolerance
Der er ca. 2 % af befolkningen, der er allergisk overfor
mælkeproteiner og ca. 5 %, der ikke kan tåle mælkens indhold af
laktose. Er du allergisk overfor protein fra komælk, tåler du
heller ikke mælk fra andre dyr. Er du intolerant overfor laktose,
kan du, ofte uden problemer, spise lidt mager ost, og nogle kan
også spise surmælksprodukter.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du taler med din læge eller med en
diætist, der kan vejlede dig med en alternativ kostplan, som
indeholder nok kalk. Børn, der ikke kan tåle mælk, anbefales et
dagligt kalktilskud. Desuden kan det være hensigtsmæssigt med en
multivitaminpille, hvis barnet spiser ensidigt. Læs mere om
mælkeallergi på foedevareallergi.dk
Soja-, ris- og havredrik
Sojadrik, risdrik og havredrik kan ernæringsmæssigt ikke erstatte
mælk. Drikkene har intet med mælk at gøre, selvom produkterne ofte
omtales som sojamælk, rismælk og havremælk. Produkterne kan være
beriget med kalcium, men hvis det ikke er angivet på kartonen, er
dette ikke tilfældet.
Kalciumindholdet i produkter, der ikke er beriget, er lavere end i
mælk, eller mangler helt. Sojadrik indeholder nogenlunde samme
mængde protein som komælk, mens ris- og havredrik indeholder meget
lidt eller ingen protein.
Sojadrik
De ernæringsmæssige forskelle mellem mælk og sojadrik er,
at kalciumindholdet i sojadrik er lavere end i mælk, og at sojadrik
generelt har et naturligt lavere indhold af vitaminer. Desuden er
mælks indhold af protein af højere kvalitet i forhold til
sojadrik.
Nogle af sojaprodukterne er tilsat kalcium, så de indeholder ligeså
meget kalk som mælk. Hvis du kigger på næringsdeklarationerne, så
vil de kalciumberigede sojadrikke typisk indeholde 120mg calcium
pr.100gram – det svarer til indholdet i mælk.
Sojaprodukter
Soja er rig på isoflavoner dvs. stoffer med svage østrogenlignende
virkninger. Der er usikkerhed om korttids- og langtidsvirkningerne
af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom, både hos
piger og drenge.
Mættet- og umættet fedt
I forhold til mini-, kærne- og skummetmælk, der repræsenterer den
type mælk, som Fødevarestyrelsen anbefaler, at man drikker, har
sojadrik et højere fedtindhold. Det er fortrinsvist umættet fedt,
der betragtes som bedre end det mættede fedt, der findes mest af i
mælk. Men sammenlignes fedtindholdet i mini-/kærnemælk og sojadrik,
så er der omtrent det samme indhold af mættet fedt i de tre
produkter, mens skummetmælk har et lavere indhold af mættet fedt
end sojadrik.
Ris- og havredrik
Disse to former for drik har et naturligt lavt indhold af vitaminer
og mineraler samt et meget lille eller intet indhold af protein.
Produkterne består hovedsageligt af energi fra kulhydrater. Risdrik
og havredrik kan ligesom sojadrik være beriget med kalcium.
Risdrik og indhold af arsen
Risdrik er fundet at indeholde små mængder af det giftige grundstof
arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som
erstatning for komælk. Særlig små børn under 10kg bør ikke tilbydes
risdrik som mælkeerstatning, da deres daglige indtagelse af arsen
kan nå op på et niveau, som ikke bør overskrides.
Madlavningsprodukter der kan erstatte fløde og
mælk
Du kan også købe sojaprodukter, der kan fungere som fløde
i madlavningen. De findes i supermarkeder sammen med sojadrikkene i
størrelser af 200-250 ml. Disse produkter, kan være gode
erstatninger for fløde i madlavningen, da de har et lavere indhold
af mættet fedt end diverse flødeprodukter.
Man kan tillige købe havreprodukter, der kan fungere som fløde i
kolde og varme retter. Det er ikke så udbredt som de tilsvarende
produkter med soja. Disse produkter har også et lavere indhold af
mættet fedt end flødeprodukter.
Hvordan bruges soja-, ris- og havredrik?
Kalciumberiget sojadrik er det produkt, der kommer tættest på at
give de næringsstoffer, der ellers fås fra mælkeprodukter, men
ingen af drikkene har en ernæringsmæssig kvalitet der svarer til
komælk.
Ris- og havredrik kan ikke bruges som erstatning for drikkemælk
eller som erstatning for den mælk som små børn får i grød og mos,
men kan bruges i madlavningen dog kun i mindre udstrækning i
madlavningen til mælkeallergikere.
Sojadrik kan ikke anvendes som erstatning for drikkemælk. Sojadrik
kan tidligst anvendes fra 2´års alderen, forudsat at barnet vokser
og spiser normalt, men kan dog indgå i små mængder i madlavningen
fra 1 årsalderen.
Pas på med produkter fra andre lande
Vælger du at handle i andre lande end Danmark eller på
internationale hjemmesider, så skal du være opmærksom på, at
produkterne kan være tilsat en række næringsstoffer, som man ikke
normalt finder i produkter, der markedsføres i Danmark. Bruger man
disse produkter, bør man være opmærksom på, hvad man i øvrigt får
af vitaminer og mineraler fra maden eller kosttilskud. Et er, at
det er vigtigt at få nok vitaminer og mineraler, et andet er at få
for meget! Det kan også medføre uheldige virkninger.