Men den er jo ikke sød og indeholder ikke frugtsyre, og derfor
bruges og serveres den helt naturligt som en grønsag i Danmark.
Kendetegn på moden frugt
Fuldmodne avocadoer modner ikke før de bliver plukket. De skal være
hårde som sten under transporten til butikkerne. Når de er bløde,
bliver de hurtigt dårlige – derfor er det bedst at købe dem hårde
og lade dem modne hjemme i køkkenet. Skindets farve afhænger af
sorten og siger ikke noget om modenhed. Hvis frugtkødet er mørke og
fuld af streger, er det fordi, den er overmoden eller stødt.
Modning
Køber du en umoden avocado, kan den ligge på køkken- bordet i en
papirs- eller plastpose til modning. Modningen går ekstra hurtigt,
hvis du lægger et æble eller en banan i posen og lader den stå ved
stuetemperatur, til avocadoen giver sig lidt, når du presser den i
spidsen.
Den modner på 2-3 dage ved stuetemperatur. Modne avocadoer kan
opbevares 2-3 dage på køl, dog helst over 5 grader C – det vil sige
i grønsagsskuffen, i svaleskabet eller et andet køligt sted. I
køleskabet kan frugtkødet blive gråt og misfarvet, En moden avocado
tåler bedre et par dages opbevaring i køleskabets grønsagsskuffe
end en umoden avocado.
Undgå misfarvning
Efter at avocadoen er delt, vil den hurtigt blive
mørkfarvet af ilten i luften. Et godt råd for at undgå det, er at
pensle den med lidt citronsaft. Serverer du guacamole kan du lade
kernen ligge i skålen, da den også beskytter mod misfarvning.
Herligt på tallerkenen
Selv om den nøddeagtige smag er fin, er det især frugtkødets bløde,
cremede konsistens, vi sætter pris på. Skindet er uspiseligt, men
det fyldige cremede kød nedenunder passer fint sammen med citrus og
andre frugter som fx ananas. Avocado er god sammen med salte
madvarer som skinke og ansjoser. Skiver af avocado er også fine i
salater. Pureret avocado er fremragende i kolde supper og som
dipsauce fx den mexicanske guacamole, hvor avokadoen moses og
smages til med løg, chilipeber, limesaft og hvidløg. Avocado er
også god med en olie/eddikedressing. Skaldyr og kylling som fyld i
en halveret avokado uden sten er særdeles populært mange
steder.
Hvis avocadoen skal i varme supper eller andre retter skal den
behandles omhyggeligt, da den hurtigt mister smagen, hvis den
opvarmes for længe. Moset på rugbrød smager den dejligt med
citronsaft og et drys paprika, og den er god og næringsrig i
børnemad.
Avocadoen har gunstig fedt
Avocadoen er en meget nærende frugt, rig på umættede fedtsyrer,
vitaminer og mineraler. Den er enestående, ved at den har et højt
indhold af mono-umættede fedtsyrer, men pas på, fedtindholdet er
højt - nemlig 13 %. Avocadoen indeholder også bl.a. E-, B-, A- og
C-vitaminer, og er en god kaliumkilde.
Et tips er at kernen kan plantes i en potte med jord. Efter et par
måneder vil den spire og kunne vokse til en fin stueplante.