Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

10. juni 2010

Fedt i danskernes kost

Udviklingen er hidtil gået i den rigtige retning og kostundersøgelserne har vist et faldende fedtindtag over en årrække. Men nu viser resultater fra rapporten ”Danskernes kostvaner 2003-2008” desværre, at der er en tendens til et stagneret/stigende fedtindhold i kosten.

Hvor meget fedt spiser vi og hvor meget må vi få
Målet er et gennemsnit for befolkningen på 30 % af energien fra fedt og maksimalt 10 % af energien fra mættet fedt plus transfedtsyrer.

Overvægtige personer bør ligge under 30 energiprocent og indtag mellem 30 og 35 energiprocent er acceptabelt for tynde personer, når det sikres at indtaget af mættet fedt og transfedt ikke overstiger 10 energiprocent. Det er vanskeligt at sikre tilstrækkeligt indtag af fedtopløselige vitaminer med et fedtindtag på under 15 energiprocent.

For den voksne befolkning er energiandelen fra fedt faldet fra 39% i 1995 over 34% i 2000-2002 til en svag stigning svarende til 35% den nyeste undersøgelse. Børns indtag af fedt er også faldet fra 35 E% i 1995 til 33 E% i 2000-2002 svarende til de 33 E%, som ligeledes er fundet i den ny undersøgelse. Det er vanskeligt at sikre tilstrækkeligt indtag af fedtopløselige vitaminer

Hovedkilder til fedt herunder mættet fedt i kosten
33% af kostens fedt kommer fra fedtstoffer, 20 % fra kød og 19 %  fra mejeriprodukter. 
Ca. 50% af de mættede fedtsyrer i gennemsnitskosten kommer fra mejeriprodukter inkl. ost. Ser man på smør og blandingsprodukter alene, så bidrager de med 18% af det mættede fedt i kosten. Hele fedtstofgruppen (smør, margarine, minarine, blandingsprodukter, olie, svinefedt, mayonnaise og remoulade) bidrager med ca. 33% af det mættede fedt i kosten.

  
Gode råd til at spare på fedtet

  • Vær tilbageholdende med ost og vælg ost med lavt fedtindhold (max 30+ eller 17g/100g)
  • Vælg magre mælkeprodukter som skummet-, kærne, eller minimælk samt surmælksprodukter af samme slags.
  • Skrab fedtstoffet på brødet eller undlad fedtstof på brødet. 
  • Kog eller damp maden i stedet for at stege den, specielt fisk og grønsager. 
  • Hvis maden steges bør du bruge så lidt fedtstof til at stege i som praktisk muligt. Det gælder også i gryderetter, hvor man bruner kødet i fedtstof fra starten. Her ender alt fedtet i sovsen. 
  • Undlad smeltet smør/margarine, smørsovs og opbagte sovse til middagsmaden. 
  • Undlad mayonnaise og remoulade til maden. 
  • Vælg magert kød og kødpålæg, maks. 10 g/100g og/eller spis mindre kød i forhold til kartofler, ris, pasta og grønsager. 
  • Skær det synlige fedt på kødet væk – fx fedtkanten på koteletten. 
  • Smid stegefedtet ud.

Fødevarestyrelsen anbefaler, foruden overnævnte, at der bruges planteolier (dog ikke palme- og kokosolie) og blødt plantefedt til fx stegning og bagning i stedet for hårdt fedt som smør og margarine.



Vil du vide mere: