Industrielt transfedt er reguleret i Danmark
Af hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første
land i EU, reguleret industrielt fremstillet transfedt i fødevarer.
Siden den 1. januar 2004 må indholdet af industrielt fremstillet
transfedt i olier og fedtstoffer højst udgøre 2 g. pr. 100 g olie
eller fedt ( 2%). Dette gælder uanset om det drejer sig om rene
olier og fedtstoffer eller om disse indgår som en ingrediens i
forarbejdede fødevarer.
Danskeres indtag af transfedt er faldet
Danskernes gennemsnitlige indtag er 1,5g/dag. Det lave indtag
skyldes, at transfedtsyreindholdet i danske margariner er blevet
nedsat og at der er sket et fald i forbruget af fede
mejeriprodukter. Industrielt fremstillet transfedt findes i
margarine og fedtstoffer anvendt til bagværk, fastfood og snacks.
Før i tiden kunne indholdet af transfedt i disse produkter udgøre
op til 60 % af det samlede fedtindhold. Efter der er indført
restriktioner på området, er indholdet af industrielt transfedt i
forarbejdede fødevarer på det danske marked blevet reduceret
betydeligt. Danskernes gennemsnitlige indtag af industrielt
fremstillet transfedt vurderes i dag at ligge under 0,2 gram per
dag.
Transfedt fra margariner
En undersøgelse foretaget af margarine- industriforeningen
viser, at 34 % af danskerne mener, at plantefedtstoffer
(bordmargarine, hårdt margarine, smørbare plantefedtstoffer etc.)
bidrager til danskernes indtag af transfedt. 13 % svarer at det gør
margarine ikke og 53 % ved ikke om margarine gør. De 13 % har ret.
Margarineindustrien reducerede selv indholdet af transfedt og har
også hurtigt skåret ned til lovgivningens krav.
Fødevarers naturlige indhold af transfedt er ikke
reguleret
Naturlige transfedtsyrer findes i okse- og fårekød samt mælkefedt.
Indholdet af transfedt i disse produkter er 3-6%. Transfedtsyrer
som findes naturligt, er ikke omfattet af lovgivningen, da det lave
indhold ikke udgør et sundhedsmæssigt problem.