Minarine laves på samme måde, men indeholder mere vand og mindre
fedt.
Det gælder generelt om at spare på fedtet, dvs. også på
margarine. At vælge de typer, der indeholder mindst fedt, kan være
én måde at gøre det på.
Margarine kan bruges til de samme ting som smør, dvs. på brød og
til bagning, stegning og sovs. Meget bløde margariner egner sig
ikke til mørdej og andre fede deje, der skal rulles ud.
På grund af det høje vandindhold egner minarine sig ikke til
stegning og bagning, men kun til at smøre på brød. Margarine til
bordbrug har et varierende indhold af mættede fedtsyrer, men
indeholder som regel mindre end stege- og bagemargarine og en del
mindre end smør og blandingsprodukter. Se på margarinens
deklaration, hvis du vil vide mere. Måske står fedtsyreindholdet
der.
Stege- og bagemargarine er i de fleste tilfælde de margariner,
der indeholder mest mættet fedt. De indeholder dog mindre end smør
og som regel mindre end blandingsprodukter.