Alkohol er et næringsstof. Alkohol tilhører de energigivende
næringsstoffer. Et gram alkohol giver 30 kJ – lidt mindre end fedt
og lidt mere end protein og kulhydrater. Alkoholiske drikke har
således et stort energiindhold og kan desuden have et højt
sukkerindhold.
Alkoholindhold
Nye produkter markedsføres løbende og alkoholindholdet veksler i de
forskellige former for nydelsesmidler. Alkoholindholdet opgøres i
volumenprocent, der angiver, hvor stor en del af væskens rumfang,
der udgøres af alkohol.
| Øl |
2,5 - 6 vol. % |
| Vin |
ca. 12 vol. % |
| Spiritus |
ca. 40 vol.% |
Hvad er en genstand?
Alkohol opgøres også i genstande, og en genstand svarer til 12 g
alkohol. For at kunne få en fornemmelse af, hvor meget man drikker,
kan man bruge denne tommelfingerregel:
Én genstand svarer til:
- en pilsner øl (33 cl)
- et glas vin
- et glas spiritus (2 cl)
- en alkoholsodavand el. cider (33 cl)
Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om
alkohol
Foruden de maksimale grænser for alkoholindtag har
Sundhedsstyrelsen 7 udmeldinger om alkohol. Udmeldingerne bygger på
de nyeste forskningsresultater om sammenhængen mellem
alkoholindtagelse og sygdom/død.
Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om
alkohol:
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved
et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis
du drikker mere end 14/21 om ugen.
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå
alkohol for en sikkerheds skyld.
- Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.
Børn og unge:
- Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
- Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og
stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed.
Du kan læse mere om udmeldingerne på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside.