SvarAnbefalingen for indtag er fisk er: spis fisk to gange om ugen
til det varme måltid eller en gang om ugen til det varme måltid og
næsten hver dag som pålæg. Du skal i løbet af ugen have 200-300
gram fisk og gerne op imod de 300 gram. Vi anbefaler at spise fisk
frem for at tage tilskud af fiskeolie, da fisk er rige på en række
næringsstoffer, som den danske befolkning får for lidt af, f.eks.
jod, og vitamin D som ikke findes i samme mængder i fiskeolie. I
rapporten "helhedssyn på fisk og fiskevarer", er der på side 33
lavet et regnestykke/eksempel på indhold af omega 3/n-3 fedtsyrer i
kapsler og hvad det svarer til i sildemad. Udfra antagelsen om det
angivne indhold af n-3 fedtsyrer i kapsler kan du også selv regne
lidt videre. På Fødevaredatabanken kan du fx for forskellige fisk,
fed som mager, se indholdet af n-3 fedtsyrer/omega 3
fedtsyrer.
Svar Hvis børn
får en varieret kost, er det ikke nødvendigt med
vitamintilskud.Hvis det kniber for børn at spise nok til at få
dækket hele vitamin- og jernbehovet, anbefaler Sundhedsstyrelsen og
Fødevarestyrelsen, at man kan fortsætte med jerndråber. Børn op til
2 år anbefales dagligt tilskud af D-vitamin. Fra barnet er 1½ år
kan man give en kombineret vitamin- og mineraltyggetablet med jern
dagligt.Småtspisende børn over 1½ år bør således spise en vitamin-
og mineraltyggetablet dagligt.
SvarEnergidrikke eller sportsdrikke enten som færdigblandet væske i
flasker eller dåser eller som pulver, der skal opløses i vand.
Indholdet er primært vand, kulhydrater af forskellige typer (oftest
sukkerarter) samt salte og smagsstoffer. Indholdet af kulhydrater
varierer meget. Nogle energidrikke indeholder andre
tilsætningsstoffer som fx koffein eller aminosyrer (proteiner), og
nogle typer af produkter er kombinerede protein- og kulhydrat
tilskud. Energidrikke indeholder ikke mere sukker end andre
læskedrikke, som sodavand og saftevand. Derimod antages de at være
en kilde til energi pga. deres indhold af bl.a. koffein,
glucoronolactin og taurin. Koffein er kendt for at have en
opkvikkende effekt. Glocuronolactin menes at have en effekt på
hukommelsen og koncentrationsevnen. Taurin spiller en vigtig rolle
i en række af kroppens fysiologiske processer. Hvis man dyrker
almindelig motion, sådan som det anbefales af Sundhedsstyrelsen (½
time om dagen for voksne og 1 time om dagen for børn) har man ikke
brug for energidrikke, når man spiser en sund og almindelig kost.
Der er ikke behov for drikke andet en vand under træningen. Hvis
man alligevel drikker energidrikke under træning, så bør man
justere sin øvrige kost i forhold til dette, så man samlet set ikke
får mere sukker end de anbefalede max 10 % af det samlede
energiindtag. Dvs. at drikker man energidrikke er der mindre plads
til sukker og søde sager i sin kost.