Svar Der er
ikke i lovgivningen en definition på "frisk presset juice" I
frugtsaftbekendtgørelsen skelnes mellem definitionerne
"frugtsaft"/"frugtjuice" og "frugtsaft fremstillet af koncentrat",
"koncentreret frugtsaft" og "dehydreret frugtsaft/frugtsaft i
pulverform".Det er tilladt at tilsætte bl.a. sukker til begge typer
af produkter for at korrigere den syrlige smag (højst 15 g pr liter
saft) og for at søde. Hvis sukker tilsættes for at søde
produkterne, skal det stå i varebetegnelsen med angivelsen "sødet"
eller "tilsat sukker", suppleret med oplysninger om den maksimale
mængde tilsat sukker, angivet som g pr. liter
Svar Der er
mange faktorer der påvirker vitaminindholdet i frugt og grønt.Der
sker vitamintab under tilberedning/tilvirkning, da indholdet
påvirkes af varme, oxygen (ilt) m.v. Og for de enkelte vitaminer er
følsomheden overfor fx varme og ilt forskellig. C-vitaminer er fx
nogenlunde stabil overfor varme, men meget ustabil overfor ilt.Så
det bedste man kan gøre når man presser saft er således at lade
være med at tilberede det lang tid i forvejen.
SvarMan bør
ikke give hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn og lignende,
før barnet er mindst 3, år afhængig af barnets udvikling og evne
til at tygge maden. Det skyldes, at de let kommer galt i halsen og
medfører risiko for fejlsynkning. Dog må disse madvarer gerne
anvendes i meget findelt form, dvs. blendet og tilsat, for eksempel
ved brug i grød, supper eller pynt til frisk frugt.
Fødevarestyrelsen anbefaler desuden at ”hårde” grønsager, som
f.eks. gulerødder serveres groft revet til børn under 3 år. Frugt
og grønt skal tilpasses det enkelte barns alder og udviklingstrin.
Til de helt små børn kan bruges modne frugter, som kan moses med en
gaffel, rives på rivejern eller koges til grød/mos. Brug både
friske og frosne frugter og bær for variationens skyld – husk at
frosne bær skal koges. Grønsager, de ”hårde” typer fx gulerod,
blomkål og broccoli koges til de yngste børn, mens børn der kan
tygge får udskåret i små stykker/strimler eller i revet form.