SvarKolesterol
i kosten fås især fra æggeblommer, lever og torskerogn. Kostens
indhold af kolesterol har kun mindre betydning for blodets
kolesterolindhold i forhold til kostens indhold af mættet fedt. Man
skal dog også være opmærksom på kolesterolindholdet i kosten, hvis
man behandles for forhøjet kolesterol. Kroppen producerer selv
langt størsteparten af det kolesterol, som omsættes. Det er
imidlertid blodets indhold af kolesterol, der er en risikofaktor
for hjerte-karsygdomme, og som man derfor er interesseret i at
nedsætte. I den forbindelse har sammensætningen af kostens fedt
betydning. Et højt indhold af mættede fedtsyrer i kosten øger
kolesterolindholdet i blodet, mens umættede fedtsyrer nedsætter
det.Det allervigtigste i kosten, når man har forhøjet
kolesteroltal, er således at nedsætte kostens indhold af mættet
fedt, der først og fremmest findes i fede mælkeprodukter. Det er
almindeligvis i orden at spise kolesterolholdige madvarer - som for
eksempel æg - i moderate mængder, mens fisk og skaldyr, der også
indeholder kolesterol, anses for at være sunde og hjertevenlige
madvarer på grund af andre positive egenskaber ved
fiskeprodukterne.
Svar Hvis man
spiser en kost der er relativt fedtfattig, kan man muligvis tage
på, hvis man begynder at spise en kost med et højere fedtindhold.
Man skal sørge for, at det øgede fedtindtag sker i form af et øget
indtag af det "sundere" fedt. Sundere fedt er umættet fedt, som
bl.a. findes i olivenolie og rapsolie samt i avokado, fisk og
nødder. Usundt fedt er det mættede fedt. Det mættede fedt får man
hovedsaligt fra fede mejeriprodukter og fede kødprodukter. Selvom
man vil tage på skal man alligevel vælge de magre mejeri- og
kødprodukter. Det mættede fedt har skadelig virkning med hensyn til
udvikling af åreforkalkning, hjertekarsygdom, diabetes og kræft.
Prøv derfor at bruge mere olivenolie eller rapsolie i maden og spis
avokadoer, peanuts, nødder (f.eks. mandler, hasselnødder,
valnødder), samt flere fede fisk (makrel, sild, laks osv.)
Svar Hvis du
har fået konstateret forhøjet kolesteroltal, er det vigtigt, at du
forsøger at få det bragt ned i et fornuftigt leje igen. Det er
altid en god ide at tale med din læge, hvis du har forhøjet
kolesterolindhold i blodet. Men kost og motion er også vigtig.Det
allervigtigste i kosten, når du har forhøjet kolesteroltal, er at
nedsætte kostens indhold af mættet fedt, der først og fremmest
findes i fedt fra kød, fede mælkeprodukter inklusive smør. Et højt
indhold af mættede fedtsyrer i kosten øger kolesterolindholdet i
blodet, mens umættede fedtsyrer nedsætter det. Du skal dog stadig
spare på fedtet, men især det mættede fedt. Det umættede fedt får
vi bl.a. fra planteolier, fede fisk, nødder og avokadoer. Forhøjet
kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan
medvirke til udvikling af åreforkalkning som senere kan føre til
blodpropper. Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol
i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning,
hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol har en beskyttende virkning.
Det er forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har
betydning for dannelsen af åreforkalkning. LDL-kolesterol kan
sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og
kostændringer.Kosten har som helhed betydning for forebyggelsen af
hjertekarsygdomme, hvor blodets indhold af kolesterol jo kun er en
del af det.Ved at følge kostrådene - og ikke mindst rådet om mere
frugt og grønt - nedsættes risikoen for hjertekarsygdomme. Kostens
indhold af kolesterol har kun mindre betydning for blodets
kolesterolindhold i forhold til kostens indhold af mættet fedt.Du
skal dog også være opmærksom på kolesterolindholdet i kosten, hvis
du behandles for forhøjet kolesterol. Kolesterol i kosten fås især
fra æggeblommer, lever og torskerogn. Det er almindeligvis i orden
at spise kolesterolholdige madvarer - som for eksempel æg - i
moderate mængder, mens fisk og skaldyr, der også indeholder
kolesterol, anses for at være sunde og hjertevenlige madvarer på
grund af andre positive egenskaber ved fiskeprodukterne. På
Fødevaredatabanken kan du se indholdet af kolesterol i diverse
fødevarer. Generelt anbefales voksne at være fysisk aktive mindst
30 minutter om dagen og børn mindst 60 minutter om dagen. Har du
forhøjet kolesteroltal kan det godt betale sig at være endnu mere
fysisk aktiv. Fysisk aktivitet øger det gavnlige HDL kolesterol og
reducerer det skadelige LDL kolesterol. Effekten er sandsynligvis i
højere grad relateret til mængden af fysisk aktivitet end
intensiteten heraf.