14. maj 2010
Indkøb
Du kan sikre et sundt udbud i kantinen ved at være bevidst
allerede i dit indkøb. Der er indført to nye mærker der kan guide
dig til et sundere valg.
Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket må sidde på madvarer, der bidrager til en
sund og varieret kost, samt indeholder mindre fedt, mættet fedt,
sukker og salt, og flere kostfibre end andre madvarer af samme
typer. “Nøglehullet” gør det nemt at vælge sundere produkter inden
for en madvaregruppe. Du kan finde Nøglehullet på mejeriprodukter,
vegetabilske produkter på køl, margarine og olier, kød, fisk og
produkter af disse, færdigretter, frugt, bær, kartofler, grønsager,
brød og andre kornprodukter fx morgenmad, pasta og mel.
Fuldkornslogoet
Fuldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må sidde på produkter, der
har et højt indhold af fuldkorn. “Vælg fuldkorn først” gør det nemt
at vælge fuldkornsprodukter inden for brød og gryn, ris, pasta og
morgenmadsprodukter.