De fleste børn trives på modermælk de første 6 måneder, men hvis
barnet, efter det er 4 måneder, ikke længere bliver mæt af
modermælk eller modermælkserstatning, kan man begynde at give det
skemad. Se også under Mælkeperioden. Overgangsperioden varer til
barnet er ca. 9 måneder.
I gang med skemad
Når barnet er omkring 6 måneder, skal man i gang med
skemaden. Fra skemaden kan barnet få den ekstra energi og de ekstra
vitaminer og mineraler, der er nødvendige for dets vækst og
udvikling. Også barnets naturlige lyst til at ville smage på maden
er afgørende for, hvornår man bør starte med skemad. Bliver barnet
meget ældre end 6 måneder, før det bliver præsenteret for skemad,
kan man risikere, at barnet ikke er så parat til ændringer og vil
foretrække bryst eller flaske.
Når barnet er kommet igang med den første skemad, vil det spise
2 eller måske 3 måltider skemad på en dag. dagens øvrige måltider
er som hidtil modermælk efter behov eller
modermælkserstatning.
For mange falder det naturligt selv at lave maden til spædbarnet,
og mange vil gerne gøre det frem for at købe de industrielt
fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. Men mange er usikre
på, hvordan man kan lave en velsmagende grød eller mos, der
indeholder det nødvendige og har en konsistens, der passer til
barnet. I bogen "Mad til spædbørn & småbørn" fra
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen findes opskrifter,
instruktioner og mange gode fotos.
Fra mos til mad i små stykker
I overgangsperioden gennemgår barnet en fantastisk
omstilling fra at blive ammet eller madet udelukkende med mælk til
at få mad med ske og efterhånden sidde selv og spise et varieret
måltid mad - gerne med fingrene.
Det er en travl periode, hvor den tynde grød og blendede mos
hurtigt skal erstattes af mad, der blot skal moses let med en
gaffel, og allerede ved 8-månedersalderen kan barnet selv spise
bløde madstykker, mens det sidder i sin høje stol. For at undgå at
barnet får maden i den gale hals, bør maden være blød. Lad ikke
barnet være alene, når det spiser.
Det er til stor hjælp for barnet, at man er opmærksom på, hvad
barnet fysisk kan i forhold til at spise, og at man respekterer, at
barnet selv bestemmer, om det er sultent, hvor meget det vil spise,
og hvad det kan lide af den mad, det tilbydes.
Fra få til mange smagsoplevelser
Maden ændres i overgangsperioden fra den første skemad
til at omfatte alle almindelige madvarer.
Frem til overgangsperiodens ophør ved 9-månedersalderen vil det
være godt at tilbyde barnet mange forskellige slags madvarer, så
barnet får forskellige smagsoplevelser fra forskellige frugter,
grønsager, fiske- og kødtyper og senere også brød, ris og pasta.
Også brugen af forskellige fedtstoffer og sødmælksprodukter
bidrager til smagsoplevelserne.
En varieret kost med mange forskellige madvarer er også med til
at dække barnets behov for de forskellige vitaminer og mineraler,
som kroppen har brug for.
Den første skemad
Uanset om barnet starter med skemad, lige efter det er 4 måneder,
eller når det næsten er 6 måneder, drejer det sig først og fremmest
om at vænne barnet til at spise mad med ske. Der er derfor tale om
enkelte skefulde til at starte med.
Tegn på at det er tid til at give skemad:
- Barnet virker sultent og begynder fx at vågne mere om
natten.
- Barnet kan holde hovedet, ser nysgerrig efter maden og åbner
munden efter skeen.
Grød
Grød lavet af majsmel, rismel, boghvedemel, hirseflager eller
boghvedeflager er meget velegnet som den første skemad, da de
smager mildt og ikke indeholder gluten. Grød tilberedt af de fire
meltyper giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Den
allerførste grød må være tyndtflydende, men så snart barnet er glad
for maden, gøres grøden mere tykflydende. Grød tilberedt af flager
giver en mere 'fnugget' grød.
Efterhånden tilberedes grøden af flager eller gryn, så barnet
får en grovere smagsoplevelse. Havregrød og øllebrød er eksempler
på grovere grødtyper, som barnet også kan begynde på, når det er 6
måneder.
Grønsager
Kartofler er milde i smagen, og som mos har de en fin konsistens.
Derudover er kogt gulerod, blomkål og broccoli gode grønsager, når
barnet begynder at få mad. Grønsager som courgetter, pastinak,
ærter og persillerod kan også blandes med kartoffelmosen. Vent med
spinat, rødbede, fennikel og selleri til efter 6-månedersalderen på
grund af det høje indhold af nitrat.
Til at begynde med behøver barnet ikke at prøvesmage mange
forskellige slags grønsager og frugter. Variationen kan sagtens
vente til barnet er kommet i gang med større portioner og flere
måltider.
Frugt
Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan anbefales til den
første skemad. Frugter som melon og forskellige bær er også
velegnede i små mængder. Frugterne kan gives friske eller kogte.
Det vigtigste er, at de serveres som mos, og at barnet kan lide
dem. Frosne frugter og bær kan også anvendes.
Frugt kan gives på grød og bruges som en afslutning (dessert) på et
grønsagsmåltid. Frugtmos indeholder som oftest ikke energi nok til,
at det egner sig som et måltid alene, og gives det som et
selvstændigt måltid, kan det få barnet til at foretrække frugtmos
fremfor grød og grønsagsmos.
Udgangspunkt i familiens mad
Efter den første skemad kan barnet, fra det er 6 måneder,
tilbydes alle almindelige fødevarer, og barnets mad kan nu begynde
at tage udgangspunkt i den øvrige families mad.
Det er ikke nødvendigt at tilberede al barnets mad for sig selv.
Kartofler og grønsager kan tilberedes sammen med familiens mad, så
længe der kun saltes let og ikke bruges meget stærke
krydderier.
Mad, der er kogt eller tilberedt i ovn, er blødest og nemmest at
tygge for barnet. Pande- og grydestegt kød, fisk og grønsager er
først egnede, når barnet tygger så godt, at det kan findele al
maden med tænderne.
Hvor meget mælk
Modermælk eller modermælkserstatning er fortsat den
væsentligste mælk frem til 9- måneders alderen. Ved 9-måneders
alderen bør barnet højst få ¾ liter mælk daglig inkl. andre
mælkeprodukter som fx yoghurt eller tykmælk. Læs mere i afsnittet
om mælk.