Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

23. september 2010

Mælk til børn mellem 1-3 år

Når barnet bliver 1 år, har det ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en del af maden. Desuden spiller mælk ikke mere helt så stor en rolle i barnets mad, fordi det får energi fra flere andre madvarer end mælk.

Letmælk til børn mellem 1 og 3 år
Det anbefales at børn mellem 1 og 3 år fortrinsvis drikker letmælk. Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden, bør de være af letmælkstypen, fx letmælksyoghurt, ylette, A38 (1,5% fedt) og kvark. Surmælksprodukter med frugt bør begrænses på grund af det høje sukkerindhold.

Hvor meget mælkeprodukt på en dag? 
For børn over 1 år er ½ liter mælkeprodukt - dvs. drikkemælk og surmælksprodukt, en passende mængde, så der er appatit til anden mad. Det er ikke nødvendigt at det lille barn får præcis ½ liter mælkeprodukt om dagen, men med minimum 350 ml (3½ dl) lever kosten lettere op til anbefalingerne.