Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

21. juni 2010

Hjemmelavet eller købt?

I de danske butikker findes mange forskellige børnemadsprodukter, som er industrielt fremstillede. Produkterne er oftest beregnet til barnets første år. På det enkelte produkt står der, hvilken alder barnet bør have, før man serverer produktet.

Ud over forskellige mærker af modermælkserstatninger findes tilskudsblandinger, som er mælkeprodukter, der markedsføres til at udgøre en del af barnets kost, efter det er 4 måneder gammelt.

Derudover kan man købe grødprodukter, der sælges i pulverform, og forskellige former for børnemad på glas: frugtmos, kartoffel-, grønsagsmos og middagsretter med kartofler, ris eller pasta blandet med grønsager samt fisk, fjerkræ eller kød. Endelig er det også muligt at købe babykiks og saft.

Tilskudsblandinger
Tilskudsblandinger kan gives fra 6-månedersalderen, men der er ingen grund til at give dem i stedet for modermælkserstatning og slet ikke i stedet for modermælk. Barnet har ikke behov for det lidt højere indhold af protein og visse mineraler, som tilskudsblandingerne indeholder. Samtidig er lovkravene til indholdet strengere for modermælkserstatninger end for tilskudsblandinger. Mange af de typer vælling, der kan købes i butikkerne er tilskudsblandinger. Det skal stå i varedeklarationen.

Grød og mos
Grødprodukter og børnemad på glas kan indgå i spædbarnets mad i overgangsperioden, men indholdet vil hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Så når barnet skal begynde at træne tyggefunktionen ved 6-7 månedeers alderen, er produkterne ikke velegnede, hvis de udgør for stor en del af barnets mad.

De børnemadsprodukter, som industrien fremstiller, er tilsat vitaminer og mineraler i forskellige mængder. Det kan man læse på varedeklarationen. Men også hjemmelavet grød og mos indeholder vitaminer og mineraler, som barnet har brug for.

Ernæringsmæssigt er der ikke væsentlige forskelle mellem den hjemmelavede grød og mos og de industrielt fremstillede produkter. Begge dele egner sig til barnet i overgangsperioden. Selvom industrielt fremstillede grødprodukter ikke har et højt fedtindhold, indeholder de tilstrækkelig med energi fra kulhydrater. Der skal derfor ikke tilsættes ekstra fedtstof til disse produkter. Grødprodukterne er ofte meget søde i smagen, fordi de indeholder forskellige former for sukker. Disse kan ikke anbefales, da barnet i overgangsperioden netop skal lære, at maden smager anderledes end den søde modermælk.

Tilsæt mælk eller vand - læs på pakken
De fleste grødprodukter i pulverform er tilsat mælkepulver, så man kun skal tilsætte vand til pulveret. Der findes enkelte produkter uden mælkepulver, hvor man skal tilsætte mælk. Derfor er det vigtigt at læse på pakken hver gang. På pakken skal der også stå, hvilken aldersgruppe produktet egner sig til.

Glutenindhold
Grødprodukter, der indeholder gluten, fx fordi hvede indgår i produktet, skal først bruges efter 6-måneders alderen. Det skyldes risikoen for at udvikle cøliaki, som er en kronisk tarmsygdom, der indebærer, at man ikke kan tåle bl.a. hvede. Men selv efter 6-månedersalderen bør man ikke pludselig give glutenholdige madvarer i store mængder fx en eller flere portioner fuldkornshvedegrød hver dag.  Grød lavet på produkter med gluten introduceres bedst langsomt og i stigende mængder, samtidig med at barnet fortsat ammes.
Vær også opmærksom på, om hvede er hovedingrediensen i de kiks, der sælges som babykiks og markedsføres til at indgå i en grød.

Holdbarhed af børnemadsprodukter
Børnemadprodukter må ikke indeholde farvestoffer og konserveringsmidler. Holdbarheden for produkterne på glas opnås ved en kort effektiv varmebehandling. Låget skal ved åbning give en kliklyd, som er en garanti for, at glasset ikke har været åbnet.

Andre produkter
Kravene til børnemad er fastsat i en bekendtgørelse, som er baseret på et EU-direktiv. Det giver mulighed for også i Danmark at sælge forskellige industrielt fremstillede børnemadsprodukter, som man kan finde i andre europæiske lande, fx kiks og desserter. Kravene til disse produkter er så milde, at de kan indeholde det samme som andre kiks og desserter. Der er derfor ingen garanti for, at disse børnemadsprodukter er mere egnede til at indgå i børns mad end tilsvarende almindelige produkter.

Reglerne giver mulighed for at tilsætte en lang række vitaminer og mineraler til børnemadsprodukterne, men også her må man huske på, at det ikke nødvendigvis er sådan, at et produkt, som er tilsat vitaminer og mineraler er bedre end den varierede hjemmelavede mad.

Det er helt unødvendigt at give søde sager som slik, is, kager, saftevand og sodavand til spæd- og småbørn. Disse produkter optager pladsen for sund mad, og det øger risikoen for, at barnet ikke får de næringsstoffer og andre stoffer, som det har brug for.