Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

7. august 2009

Hvem kan bruge anbefalingerne

Anbefalingerne skal gøre det nemmere for skolerne at servere sund skolemad. Det gælder uanset om skolen ønsker at producere maden selv eller vælger at få den leveret af en ekstern skolemadsleverandør.

Anbefalingerne kan også bruges af eksterne producenter og guide dem i at producere sund skolemad.
Der er behov for at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af både maden og drikkevarerne i de danske skolemadsordninger.

Ernæringsanbefalingerne kan bruges af:

  • Skoler, som ønsker at tilbyde sund skolemad, som de selv tilbereder.
  • Skoler, som ønsker at tilbyde sund skolemad, som leveres fra ekstern leverandør.
  • Kommuner, som ønsker at udstikke rammer for den ernæringsmæssige kvalitet af mad tilbudt i kommunens skoler.
  • Skoler og kommuner, som ved udformning af udbudsmaterialer ønsker at stille krav til den ernæringsmæssige kvalitet af eksternt produceret skolemad.
  • Eksterne producenter og leverandører af råvarer, halv- og helfabrikata til skolemad, som ønsker at leve op til eksisterende anbefalinger til ernæringsmæssig kvalitet. F.eks. lokal detailhandel, fødevareindustrien og –grossister.
  • Eksterne producenter og leverandører af måltider, som ønsker at leve op til eksisterende anbefalinger til ernæringsmæssig kvalitet.
    Det er f.eks. et lokalt plejehjem, lokal detailhandel som bagere og slagtere samt cateringvirksomheder, der tilbyder færdiglavede måltider, som skolerne kan sælge uden at skulle for arbejde eller kun opvarme. Eller forskellige fødevare virksomheder, som går sammen om at sammensætte færdiglavede måltider.
  • Eksterne leverandører af hele skolemadskoncepter, som ønsker at leve op til eksisterende anbefalinger til ernæringsmæssig kvalitet. F.eks. større cateringvirksomheder eller specialiserede skolemadsleverandører.