Især gravide og ammende skal holde sig fra calabash-kalk, fordi
et højt blyindtag udgør en særlig stor risiko for, at hjernen hos
fostre og små børn skades.
Fødevarestyrelsen har ikke kendskab til markedsføring af
calabash-kalk i Danmark. I andre EU-lande kender myndighederne til
privat import af produktet, som formodentlig stammer fra
Vestafrika.
Der er oplysninger om, at kvinder, typisk fra Nigeria og lande i
Vestafrika, spiser Calabash-kalk mod graviditetskvalme.
Calabash-kalk kendes også under navne som calabash-kridt,
calabar-sten, la craie, argile, nzu eller mabele.