En almindelig dansk julefrokost med masser af god fed dansk
julemad samt øl og snaps til kan nemt betyde, at en gennemsnitlig
voksen har spist dobbelt så meget som han/hun har brug for.
Normalt indtager en voksen dansker omkring 9 MJ om dagen, men
til en julefrokost kan det hurtigt blive til 18 MJ på en enkelt
dag. Hvis man i løbet af julemåneden har været til 3-4
julefrokoster af den slags, så er der altså lagt et ekstra kilo til
kropsvægten, hvis man ikke har rørt sig mere end man plejer. Så
julemaden kan let være skyld i, at der er kommet 1-2 kilo ekstra på
sidebenene.
Hvornår er man fed?
Et par ekstra kilo i løbet af julemåneden kan let blive
til flere. Især hvis det gentager sig år efter år, så kan kiloene
udvikle sig til overvægt eller fedme, hvis man ikke passer på.
Overvægt og fedme øger risikoen for at få forhøjet blodtryk,
hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft.
BMI er en rettesnor, når du vil undersøge om du vejer for meget,
for lidt eller lige tilpas. Det er derfor en god ide at regne sit
BMI ud for at se om det kunne være en fornuftigt at tabe sig ved at
spise lidt mindre og motionere noget mere.