Der er to praktisk anvendelige kriterier, som til dels kan
skille frugter og grønsager:
- anvendelsesmåde i kosten
- smag
Frugt har ofte i sig selv en sød og syrlig smag, eller også
tilføres den søde smag i form af sukker.
Grønsager derimod tilføres salt og/eller eddike, måske sammen
med sukker. Men heller ikke dette er entydigt. Æbler, ananas og
rosiner hører til frugtgruppen, men anvendes både i varme
sammenkogte retter og i salater, hvor vi ellers typisk bruger
grønsager.
Citron hører til citrusfrugterne, men anvendes også som grønsag.
Squash og gulerødder er grønsager, men anvendes også i kager og i
marmelade.
Grønsager kan opdeles i fine og grove grøntsager, hvor de grove
grønsager er kendetegnet ved at have et højere indhold af fibre end
de fine.
Fine grønsager
Indeholder som regel max 1,5 g kostfibre pr. 100 g
- Frugter, fx tomat, agurk, peberfrugt og squash
- Bladgrøntsager fx salat, bladselleri og spinat
Grove grønsager
Indeholder som regel 2-6 g kostfibre pr. 100 g.
- Rodfrugter fx gulerod, rødbede, selleri, persillerod og
pastinak
- Kål fx broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål
og grønkål
- Bælgfrugter fx ærter og bønner
Det er især de fine grønsager vi er gode til at spise – og det
skal vi blive ved med. Men vi skal også gerne spise flere af de
grove grønsager.
De grove grønsager kræver ofte, at man tilbereder dem (fx dampe,
koge) på en eller anden måde og er dermed lidt mere tidskrævende i
køkkenet.
Lysten til at spise flere grove grønsager kan blive større ved at
prøve at tilberede dem på en ny måde. Der er mange gode opskrifter
her på altomkost.dk - Prøv at søge på en
ingrediens - pastinak eller selleri fx.